Serie A: Napoli lægger pres på Roma med sejr i Torino


Torino 3.40 Uafgjort 3.30 Napoli 2.25 (Kickoff mandag 19:00)


Torino - Napoli er den første af to mandagskampe, der sætter punktum for 28. spillerunde i Serie A. De to klubber fra hver sin ende af Italien går på banen klokken syv i Torino, og to timer senere er det tid til opgøret i hovedstaden mellem Roma og Udinese.

De mørkerøde fra Alpernes fod skal ikke længere bekymre sig om eventuel nedrykning, men Ventura & Co. befinder sig måske i deres største krise hidtil i denne sæson efter tre nederlag i træk. På eget græs har Torino vundet fem kampe, spillet det samme antal uafgjort og tabt tre gange.

Il Toro kan igen råde over sin foretrukne forsvarskæde (Maksimovic, Glik og Moretti), mens karantæneramte Vives erstattes af Tachtsidis. I angrebet spiller den normalt så dynamiske duo Cerci og Immobile, der dog ligesom resten af holdet ikke har formået at score i de seneste tre kampe.

Napoli satser fortsat på at erobre andenpladsen, og efter at have slået Roma i den forgangne runde har syditalienerne ikke tænkt sig at slippe romerne af syne igen. Napolitanerne spillede torsdag i Europa League på udebane mod Porto, og om blot tre dage står holdet over for en hård returkamp.

Benitez laver en smule rotation i start-11'eren i mandagens kamp; på fløjene spiller Ghoulam og Reveillere, mens Jorginho får spilletid på den centrale midtbane, eftersom brasilianeren ikke kan spille i Europa. I angrebet spiller Higuain som sædvanlig fra start, og rollen som trequartista tilfalder Hamsik, der pt. gennemlever lidt af en spillemæssig krise.

Il Toro vil tilbage på sejrssporet, selvom drømmene om Europa League for længst ser ud til at være forduftet. Napoli derimod satser på at lægge yderligere pres på rivalen Roma før hovedstadsholdets sene mandagskamp mod Udinese.

Gæsterne går på banen som favoritter, og odds 2.25 på napolitanerne er meget interessant. Med tanke på begge klubbers relativt hullede forsvarskæder satser vi desuden på, at begge hold kommer på tavlen til odds 1.68.


Klik her for at læse optakt og spilforslag til mandagens sene kamp mellem Roma og Udinese!