Serie A: Optakt og spilforslag til Milan-Catania


AC Milan 1.35 Uafgjort 4.70 Catania 8.80 (Kickoff søndag kl. 20:45)
 

Tre kampe uden sejr har kostet Milan dyrt i bestræbelserne på at erobre den andenplads, der giver direkte adgang til gruppespillet i Champions League. Den ser Napoli nu ud til at have sat sig solidt på takket være to sejre i samme periode samt en uafgjort på San Siro i Milano i forrige rundes indbyrdes opgør. Med fem runder tilbage af den bedste italienske række har napolitanerne hele syv point ned til Rossoneri, der samtidig er tvunget til at kigge sig over skulderen, hvor Fiorentina ligger i en afstand af blot et enkelt point.

Det siger derfor sig selv, at Massimiliano Allegri & Co. skal have alle tre point søndag aften, når midterholdet Catania kommer på besøg i Milano. Sicilianerne er normalt bomstærke på hjemmebane, men på fremmed græs kniber det med at samle pointene sammen. I 16 udekampe er det således kun blevet til 14 point, hvilket sandsynligvis spolerer enhver drøm om europæisk fodbold efter sommerferien.

Milan har derimod vundet 11 af sæsonens 16 hjemmekampe, og selvom holdet har vist svagheder på det seneste, så er der grund til at tro på, at de rødsorte rejser sig på hjemmebanen denne weekend - ikke mindst set i lyset af, at Balotelli er klar igen efter overstået karantæne.

Gæsterne har ikke vundet i deres seneste fire ligakampe og har spillet de seneste tre uafgjort. Mens defensiven har stået fint, har offensiven haft mere end svært ved at finde vej til netmaskerne. Vi tror på en komfortabel hjemmesejr - bl.a. set i lyset af, at Milan har meget mere at spille for end Catania, der sandsynligvis ender midt i tabellen. Overvej derfor et sats på handicap 0-1 til odds 2.04.

Hjemmeholdet har forsvarsspilleren Cristian Zapata i karantæne, mens gæsterne fra Catania har hele tre spillere i skammekrogen: Giuseppe Bellusci, Mariano Andujar og Nicolas Spolli.
 

Spilforslag:
Sats på, at Milan vinder til odds 1.35


Klik her for at spille på kampen mellem Milan og Catania hos Unibet