Serie A: Optakt og spilforslag til rundens kamp mellem Roma og Juventus


Roma 3.40 Uafgjort 3.40 Juventus 2.15 (Kickoff lørdag klokken 20:45)

De europæiske pladser forsvinder længere og længere væk i horisonten for Roma, der ikke har vundet i Serie A i de seneste seks kampe og før lørdagens svære kamp mod mestrene Juventus ligger nede som nummer ni i tabellen. Krisen kradser i Den Evige Stad. En hjemmebanestatistik på 5-3-3 vidner heller ikke ligefrem om, at Olimpico er et uindtageligt fort, og når gæsterne hedder Conte & Co., er der grund til at være bekymret, hvis man er romanista.

Førerholdet Juventus cruisede uden om de historiske rivaler Fiorentina sidste weekend, mens det i kampen inden blev til en udesejr over Chievo, og i det hele taget lader Bianconeri til at have fundet rette spor efter en sløj start på det nye år. I Champions League leverede traditionsklubben således også en overbevisende indsats og vandt hele 3-0 ude mod Celtic.

Roma derimod viste ingen tegn på forbedring i den nye træner Andreazzolis første kamp i weekenden ude mod oprykkeren Sampdoria. 1-3 tabte romerne, der viste tydelige tegn på at være ramt af den krise, klubben befinder sig i både spillemæssigt og på ledelsesniveau. Juventus har vundet otte af sine 11 udekampe i denne sæson, og med mindre hjemmeholdet overrasker og finder sit bedste spil frem, så tegner det til at blive en komfortabel udesejr. En gentagelse af 2-0-resultatet mod Viola i Juves favør er bestemt ikke utænkeligt.

Den Gamle Dames eneste tydelige svaghed, angrebet, ser ud til at være fortid, nu hvor Alessandro Matri langt om længe har fundet vejen til netmaskerne. Angriberen har således scoret i de seneste to ligakampe og nettede også i CL-kampen mod Celtic. Nu hvor holdet ikke er helt afhængig af Vucinic' mål, fremstår Bianconeri som et decideret skræmmende kollektiv.

Juventus må fortsat undvære den skadede Chiellini i forsvarskæden, og Marchisio er ude med karantæne. Lichtsteiner er derudover tvivlsom starter. Hos hjemmeholdet er Dodò, Destro og Castan skadede.

Romas træner, Andreazzoli, mener, at det er en fordel for Roma at skulle møde Serie A's stærkeste mandskab nu, og det er da også sandt, at en sejr vil give det sårede hjemmehold et gigantisk boost. Det omvendte opgør i Torino endte imidlertid med en 4-1-sejr til Juve, og der skal noget exceptionelt til, hvis ikke mestrene skal skrive sæsonens anden sejr over Giallorossi på cv'et.
 

Spilforslag:

Sats på, at Juventus vinder over Roma til odds 2.15.