Serie A: Optakt og spilforslag til weekendens kampe


Lørdag

Palermo 2.20, uafgjort 3.20, Cagliari 3.40

Palermos præsident, Maurizio Zamparini, skrev et åbent brev til klubbens tilhængere denne uge, hvori han bad dem om at bakke op om holdet på trods af 3-0-nederlag i de to første sæsonkampe. I brevet skrev han, at det hold, der slog Inter 4-3 i åbningskampen i sidste sæson, ikke var stærkere end det nuværende hold.

Desværre var holdkaptajn Fabrizio Miccoli ikke enig. Han noterede sig, at holdet siden dengang har pillet hele forsvarskæden fra hinanden ved at sælge Matías Silvestre til Inter, Mattia Cassani til Fiorentina og Federico Balzaretti til Roma. Det bliver kun værre af, at Rosanero nu har skadesproblemer hos en del af erstatningerne for de førnævnte. Med tanke på, at Cagliari også er startet dårligt, kan kampen gå begge veje. Sats på, at begge hold scorer til odds 1.83.

Milan 1.45, uafgjort 4.15, Atalanta 7.50

Der er en vis ustabilitet omkring Milan-holdet pt. Træner Massimiliano Allegri og vicepræsident Adriano Galliano er angiveligt uenige om alt fra transferpolitik til årsagerne til de overvældende mange skader, der har været gennem de seneste to sæsoner. Der var dømt skadesalarm igen, da Giampaolo Pazzini torsdag blev nødt til at forlade træningen, men i skrivende stund regner man med, at han starter inde.

Under alle omstændigheder burde holdet være forbedret defensivt med Nigel de Jong, der starter inde for første gang i Milan. Clean sheet til Milan virker som et godt væddemål til 2.05.

Søndag

Chievo 2.90, uafgjort 3.1, Lazio 2.55

Humøret blandt Lazios tilhængere er hurtigt skiftet fra mytteristemning til glæde. Der var problemer op til sæsonstarten, men det er afløst af et par lovende første uger dér, hvor det gælder. Sejre over Atalanta og Palermo har placeret Biancocelesti sammen med Napoli og uventus i toppen af Serie A, mens Miroslav Kloses udmelding om, at han afviste et tilbud fra Tottenham i sommer, har øget den gode stemning.

Det er dog nu, den virkelige udfordring begynder for den nye træner, Vladimir Petkovic. Lazio skal finde ud af at spille to gange om ugen i Serie A og Europa League. Det er blevet nævnt, at Petkovic kan finde på at rotere i angrebet, hvilket ville være et sats mod et Chievo-hold, der ikke har indkasseret mål i sine seneste fire ligakampe. Uafgjort til 3.10 lyder fornuftigt.

Genoa 5.20, uafgjort 3.75, Juventus 1.62

Hvis held følger dygtighed, kunne Genoa meget vel blive holdet, der sætter en stopper for Juventus' 41 ligakampe uden nederlag. Til træning i denne uge har træner Luigi De Canio eksperimenteret med et tremandsangreb med Ciro Immobile, Marco Borriello og Bosko Jankovic. Med tanke på, at de to sidstnævnte foretrækker at ligge helt på toppen, er det ikke ligefrem den mest påholdende taktik.

Måske er det måden at gøre det på for et Genoa-hold, der ikke er bygget til at lægge sig tilbage og forsvare, men under alle omstændigheder ligner det en god idé at spille på flere end 2.5 mål til 1.70.

Napoli 1.55, uafgjort 3.90, Parma 5.50

Banens tilstand på Stadio San Paolo vil være genstand for mange spekulationer, men Napolis fans er nok mere nervøse for deres holds seneste statistik mod I Ducali. Parma har vundet to af sine seneste tre kampe i Napoli. Napolitanerne er et bedre hold, men selvom formen er god hos hjemmeholdet, frister udesejren til 5.50.

Pescara 2.90, uafgjort 3.20, Sampdoria 2.45

Pescara vandt begge indbyrdes kampe sidste sæson i Serie B og endte 16 point foran Sampdoria i tabellen. Men det var før spillerflugten i sommer, hvor Marco Verratti, Lorenzo Insigne og Ciro Immobile alle smuttede - for ikke at tale om træner Zdenek Zeman. Samp derimod ser ud til at være blevet bedre hen over sommeren, og hvis ikke det var for pointstraffen for matchfixing, ville holdet ligge side om side med Juventus, Lazio og Napoli i toppen af tabellen. Regn med, at de vinder til 2.45.

Roma 1.35, uafgjort 5.00, Bologna 8.00

Apropos Zeman: Han var tilbage i overskrifterne i den forløbne uge, da han erklærede, at Giancarlo Abete, præsidenten for det italienske fodboldforbund, er "fodboldens fjende". I skrivende stund er han ikke blevet straffet af forbundet, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke bliver det. Pt. er tilhængerne dog mere bekymrede over Francescos Tottis tilstand, efter at anføreren blev ramt af en ankelskade til træning.

Eftersom Pablo Daniel Osvaldo er i karantæne i denne kampe, er det ikke mange muligheder, Roma har i angrebet. Det kunne dog være gode nyheder for Mattia Destro, der scorede sit første landskampsmål i Italiens sejr over Malta i tirsdags. Osvaldos fravær skulle betyde, at Destro får chancen fra start i en central position frem for ude i siden, og mod et Bologna-hold, der har indkasseret fem mål i to kampe, er det sandsynligt, at han kommer på måltavlen.

Siena 2.55, uafgjort 3.20, Udinese 2.80

Her har vi to hold, der kun har fået et enkelt point tilsammen indtil videre. Siena spillede uafgjort i sin første kamp hjemme mod Torino, men de må stadig kigge opad i tabellen for at få øje på Udinese, da holdet begyndte sæsonen med minus seks point. Til trods for dette ser I Friuliani ud til at være i dårligere stand i øjeblikket. Klubben har solgt en række nøglespillere hen over sommeren, og nu er Luis Muriel ude i to måneder på grund af en skade. Hjemmesejren frister til 2.55.

Torino 3.30, uafgjort 3.20, Inter 2.20

Inter har været bedre på udebane end på hjemmebane denne sæson. Inklusiv Europa League-kval har de vundet alle deres kampe væk fra San Siro - holdet har scoret ti mål og har endnu ikke ladet nogen gå ind. Hjemme har man spillet én uafgjort og tabt to, scoret tre mål og indkasseret syv.

Torino bør dog være mere bekymret over, at Inter nu igen kan regne med Samir Handanovic, der har misset Nerazzurris første to ligakampe efter sit skifte fra Udinese på grund af et mindre indgreb i knæet. Med ham tilbage i start-11'eren bør Inter få et clean sheet til 2.95.