Serie A: Optakt og spilforslag til weekendens kampe


Lørdag

Atalanta 2.25 Uafgjort 3.20 Parma 3.20

Parma-træner Roberto Donadoni har sagt, at han forventer "en krig" denne weekend, og det er nok det rette ord at bruge. Hans hold ligger nummer 17 i Serie A's fairplaystilling, mens Atalanta er nummer 18. Det klogeste spil på denne kamp er muligvis et rødt kort, men sats også på, at Atalantas Germán Denis får sit navn på scoringstavlen til odds 2.20. Efter en sløv start på sæsonen har argentineren fundet formen med tre scoringer i sine seneste fire kampe.

Roma 1.95 Uafgjort 3.60 Fiorentina 3.60

David Pizarro kommer ikke på banen i kampen mod sin tidligere klub, eftersom Fiorentina-midtbanespilleren med kort varsel er rejst hjem til Chile for at være med til sin søsters begravelse. Det er helt, som det skal være, men ud fra et fodboldmæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at Fiorentina vil lide under hans fravær. Pizarro trækker i trådene på banens midte, og han har ikke kun været en af de bedste på sit hold i denne sæson, men en af de bedste i hele ligaen. Med ham på holdet ville oddset på udesejren have været fristende, men nu vil jeg anbefale at spille på over 3.5 mål til odds 1.95, eftersom Roma ikke er det eneste hold på banen, der har scoret masser af mål i denne sæson.

Søndag

Cagliari 1.90 Uafgjort 3.15 Chievo 4.50

Alberto Paloschi scorede hattrick for Chievo i sidste uges 4-2-sejr ude mod Genoa. Spilleren har misset en del kampe på grund af skader, og det vil være lige vel overmodigt at antage, at han fremover vil være en stabilt scorende angriber efter sit flotte comeback. Det er ikke stabilitet, der har præget Paloschis karriere, og i sidste sæson formåede han kun at score seks mål i 32 spillede kampe. Begge hold er dog begyndt at finde vejen til netmaskerne i de seneste uger, så sats på over 2.5 mål til odds 2.15.

Palermo 5.50 Uafgjort 3.75 Juventus 1.62

Antonio Conte vender langt om længe tilbage til Juventus' bænk efter sin karantæne fra sidelinjen. Hans hold har godt nok mistet sin status som ubesejret i mellemtiden, men derudover kan han næppe være utilfreds med spillernes præstationer i tiden uden cheftræner i kampene. Tre måneder inde i sæsonen er Juve stadig førerhold i Serie A og er samtidig klar til knockout-fasen i Champions League. Forventningerne er, at Den Gamle Dame vil sige velkommen tilbage med en sejr over et Palermo-hold, der har store problemer på sin 17. plads. Du bør dog overveje et spil på Fabrizio Miccoli - en spiller der har for vane at levere varen mod de bedste hold - som målscorer for hjemmeholdet til odds 3.10.

Pescara 2.85 Uafgjort 3.20 Genoa 2.45

Ciro Immobile lavede 28 mål for Pescara sidste sæson og hjalp dermed klubben op fra Serie B. Bedrøveligt nok har han ikke ligefrem fundet samme form i Genoa siden sit sommerskifte. Var det ikke for pointstraffen til Siena, ville hans hold ligge næstsidst. Pt. ligger Genoa nummer 18, mens Siena og Pescara deler sidstepladsen. Det er svært at tro på et af disse hold i øjeblikket. Genoa har kun scoret fem mål i syv udekampe, og Pescara har blot nettet seks gange i otte hjemmekampe, så mit spilforslag går på at svare nej til spørgsmålet om, hvorvidt begge hold scorer. Det giver odds 2.00.

Siena 2.30 Uafgjort 3.20 Catania 3.10

Catania har været fremragende hjemme på Stadio Massimino, men på fremmed græs har sicilianerne ikke fået så meget som en enkelt sejr i denne sæson. Faktisk er holdet uden udesejr i 14 kampe i træk, hvis man også tæller sidste sæson med. Det bør være nok statistisk materiale til at satse på hjemmesejren til odds 2.30.

Torino 3.40 Uafgjort 3.20 Milan 2.15

Måske begynder Silvio Berlusconis magi at forsvinde, efter at Milan-ejerens seneste besøg på Milanello ikke tjente sit umiddelbare formål i kampen mod Zenit Skt. Petersborg. Men nu hvor Rossoneri allerede havde sikret sig adgang til forårets kampe i Champions League, var ideen nok lige så meget at motivere spillerne frem mod søndagens kamp i Torino. Efter en stime af positive resultater mod Napoli, Juventus og Catania er Milan tvunget til at holde stilen mod Torino, hvis Il Diavolo har ambitioner om at komme tilbage i betragtning til en plads i top-3. Det åbenlyse spilforslag er det samme som altid: Sats på Stephan El Shaarawy, der har scoret 12 mål i sine seneste 12 kampe. Endnu et mål fra ham giver odds 2.45.

Inter 2.40 Uafgjort 3.20 Napoli 3.00

Én forudsigelse til denne kamp kan komme uden forbehold: Uanset hvilket hold, der vinder, vil dette mandskab blive døbt "anti-Juve" af den italienske presse mandag morgen, der således vil hylde det eneste hold, som angiveligt skulle være i stand til at snuppe Scudetto'en fra Bianconeri. Det vil så være tilfældet, indtil det pågældende hold træder i spinaten mod et mindre hold en uge eller to senere.

Inters offentlige skærmydsler med Wesley Sneijder har domineret overskrifterne, men hvad der er mere bekymrende for Nerazzurri, er det faktum, at holdet kun har vundet én af de seneste seks kampe. Selvom Napoli traditionelt ikke er glade for at rejse, har syditalienerne vundet fire ud af syv udekampe denne sæson. Snarere end at satse på vinderen af kampen, vil jeg satse på, at Marek Hamsik scorer til det generøse odds 4.50. Han har allerede scoret syv ligamål i sæsonen og tre i sine seneste fire kampe.

Mandag

Sampdoria 2.40 Uafgjort 3.10 Udinese 3.05

Ciro Ferrara lader til at have fået Samp tilbage på sporet, og holdet fik en højest uventet uafgjort ude mod topholdet Fiorentina sidste søndag, hvilket bringer pointudbyttet for de seneste tre kampe op på syv. Til odds 2.45 bør du satse på, at det bliver til 10 point i fire kampe mod et Udinese-mandskab, der muligvis ikke helt er kommet sig over nederlaget til Liverpool torsdag aften i Europa League.

Bologna 2.85 Uafgjort 3.05 Lazio 2.55

Som det eneste italienske hold, der fik en sejr i Europa League torsdag aften, har Lazio genfundet formen efter et ydmygende 0-4-nederlag til Catania i begyndelsen af november. Men Biancocelesti har kun fået 10 point i deres seneste syv udekampe og har ikke scoret i deres seneste tre. Bologna er på ingen måde et bedre hold end gæsterne fra Rom, men til odds 2.85 udgør hjemmeholdet det bedste sats.