Serie A: Optakt og spilforslag til weekendens kampe


Fredag

Pescara 3.30 Uafgjort 3.30 Catania 2.15

De nye "comeback-kids" i italiensk fodbold, Catania, er kommet bagud i deres seneste fire kampe, men er kommet tilbage og har vundet dem alle (selvom der skulle straffesparkskonkurrence til i Coppa Italia-kampen ude mod Parma). Holdets udebanestatistik er skidt. Det er således kun blevet til en enkelt ligasejr uden for Stadio Angelo Massiminos trygge mure, men fredagens modstander, Pescara, har tabt fem af sine seneste seks kampe. Hvis du lyst til at lave lidt af et julesats, så giver det mening at spille på, at Pescara fører ved pausen, men at Catania snupper sejren til sidst. Det giver hele 30.00 i odds.

Cagliari 7.50 Uafgjort 4.20 Juventus 1.42

Året slutter med endnu en omgang organisationsmæssigt kaos i Cagliari, hvis længerevarende stadion-saga fortsatte i den forgangne uge, da lokalrådet vurderede, at den nye IS Arenas ikke er klar til at brug - på trods af at der er blevet spillet på stadion i de seneste uger. Onsdag omgjorde Cagliaris borgmester, Mauro Contini, den beslutning, men da var det allerede for sent. Ligaens top havde nemlig besluttet sig for, at kampen skal spilles på Stadio Tardini i Parma.

Juventus sikrede sig Scudetto'en mod Cagliari i sidste sæson takket være en 2-0-sejr på en anden neutral bane, Stadio Nereo Rocco i Trieste. Selv uden den skadede Giorgio Chiellini vil jeg satse på, at gæsterne får endnu en sejr med clean sheet til 2.05.


Lørdag

Inter 1.35 Uafgjort 4.50 Genoa 9.50

Siden holdet satte en stopper for Juves stime som ubesejret, har Inter blot samlet syv point sammen i seks kampe i Serie A. En skade til Yuto Nagatomo svækker dem yderligere til denne hjemmekamp, men statistikken peger hen imod, at der ingen grund er til bekymring. Inter har ikke tabt til Genoa i de seneste 11 indbyrdes møder, og Il Grifone, næstsidst i ligaen med beskedne 13 point for 17 kampe, er inde i en særlig dårlig stime. Sats på, at Inter fører ved pausen og ved dommerens sidste fløjt til odds 2.05.

Atalanta 2.20 Uafgjort 3.20 Udinese 3.30

Som det har været tilfældet de seneste to år, fejrer Atalanta julepausen med reducerede billetpriser til klubbens sidste hjemmekamp - 1 euro til medlemmer i visse sektioner af stadion - og en særlig historisk spilletrøje. På banen håber Atalantas spydspids, Germán Denis, at han kan score mod sin tidligere arbejdsgiver, men tidligere udgaver af dette opgør har ikke ligefrem være målrige. Der har kun været ét mål i de seneste fire indbyrdes kampe, så overvej at satse på under 1.5 mål til 3.05.

Bologna 2.35 Uafgjort 3.15 Parma 3.10

Stefano Pioli blev latterliggjort vidt og bredt efter at have fortalt journalisterne, at hans Bologna-hold ikke var "langt væk" fra at blive et hold, man skulle regne med, oven på holdets nederlag til Cagliari sidst i oktober. Efter to sejre på fire dage over Napoli på Stadio San Paolo er der nok et par skeptikere, der bør revurdere deres syn på Bolo.

Parma må efter alt at dømme undvære en stribe vigtige spillere søndag. Midterforsvareren Gabriel Paletta er i karantæne, mens målmand Antonio Mirante, wingback Aleandro Rosi og midtbanespilleren Daniele Galloppa kæmper med skader. Hjemmesejren er sat ret højt til odds 2.35.

Palermo 3.10 Uafgjort 3.20 Fiorentina 2.30

Fiorentinas ejer, Andrea Della Valle, udtrykte i løbet af ugen fryd over holdets fremskridt under Vincenzo Montella. Han noterede sig ikke kun klubbens imponerende placering (nummer 4 i Serie A), men også måden, hvorpå holdet har underholdt tilhængerne. Det til trods for at Montella kun sjældent har været i stand til at spille med sin foretrukne midtbanetrio: Alberto Aquilani, David Pizarro og Borja Valero. Da han gjorde det i sidste weekend mod Siena, snuppede Viola en overbevisende 4-1-sejr.

Trioen vil starte igen søndag, men der er stadig en ting, man skal have sig for øje: Fiorentina har kun vundet to gange på udebane i denne sæson. I stedet for at vælge en vinder vil jeg satse på over 2.5 mål til odds 2.05.

Sampdoria 3.20 Uafgjort 3.20 Lazio 2.25

"Jeg håber ikke, at dette hold har brug for at få lussinger", sagde den nye Sampdoria-træner, Delio Rossi, i forbindelse med sit første pressemøde i klubben i løbet af ugen. "Men hvis det er tilfældet, så har I set, at jeg er i stand til at gøre det". Rossi henviste med et glimt i øjet til den episode, der kostede ham det seneste job, da han gik løs på Adem Ljajic på bænken i forbindelse med Fiorentinas uafgjorte kamp mod Novara på hjemmebane i maj. Samp-tifosi håber dog nok, at han har fundet mere effektive løsninger i kampen for at motivere spillerne. Da Rossi overtog tøjlerne i Fiorentina i november 2011, lå klubben nummer 13. Da han blev fyret, lå holdet nummer 15.

Det er altid svært at vide, hvad man skal forvente af den første kamp under en ny træner, men sats på, at Lazios Miroslav Klose scorer i løbet af opgøret til odds 2.20, sådan som tyskeren har gjort det i fire af sine seneste seks kampe.

Siena 4.00 Uafgjort 3.25 Napoli 1.95

Napolis førnævnte to nederlag til Bologna er blot en del af et større mønster for et hold, der har tabt sine seneste fire kampe i alle turneringer. Nu må de så rejse til Siena uden deres anfører, Paolo Cannavaro, såvel som deres indskiftningsspiller i defensiven, Gianluca Grava, efter at de begge er blevet idømt karantæner på et halvt år for angiveligt at have undladt at fortælle om forsøg på matchfixing.

Siena har tabt tre kampe på stribe, men spiller her sin første kamp under den nye træner, Giuseppe Iachini. Med tanke på Napolis problemer og holdets notorisk elendige udebanestatistik er jeg fristet af at spille på hjemmesejren til odds 4.00.

Torino 2.50 Uafgjort 3.20 Chievo 3.75

Intet hold har spillet flere uafgjorte kampe end Torino i denne sæson. Kun Udinese ligger side om side med otte X'er. Klubben har kun vundet én ud sine seneste 11 kampe, og selvom Chievo går ind til kampen i bedst form, så har gæsterne kun vundet ude to gange i sæsonen. Sats på uafgjort til odds 3.20.

Roma 2.30 Uafgjort 3.60 Milan 2.80

Milan fik endnu to kampe mod Barcelona i Champions League-lodtrækningen torsdag. I sidste sæsons turnering stod Rossoneri over for Blaugrana i gruppespillet og i kvartfinalerne. Holdet må dog ikke lade sig distrahere af dette faktum i kampen mod et Roma-hold, der havde vundet fire kampe i træk op til et ærgerligt nederlag til Chievo i tyk tåge sidste weekend.

Begge holds potente angrebsspillere samt begge holds relativt skrøbelige defensiv gør mange mål til en stor sandsynlighed. Sats på, at Erik Lamela, der har scoret otte mål i 13 optrædener i sæsonen, kommer på tavlen til odds 2.65.