Serie A: Optakt til Derby della Capitale mellem Roma og Lazio


Det bliver ikke umiddelbart det mest intense derby mandag aften på Olimpico i Rom, for begge hold er langt fra toppen i Serie A. Der er dog europæiske pladser på spil; Lazio drømmer stadig om Champions League, mens Roma realistisk set kan satse på at komme i Europa League.
 

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Andreazzoli står foran sit første derby som Roma-cheftræner, og han har indrømmet, at det påvirker ham. Totti og De Rossi er også påvirket af derbystemningen, og nerverne har tidligere spillet dem begge (især sidstnævnte) et puds. Giallorossis anfører danner angrebsduo med Lamela, og Pjanic ligger lige bagved. Osvaldo, der er karantæneramt, har foretrukket en weekend i London med sin kæreste, og det ser mere og mere ud, som om hans fremtid ligger et andet sted end Roma og muligvis også end Italien (Tottenham?). 

Petkovic vandt sæsonens første derby, og han vil forsøge at gøre rent bord. Klose er endnu ikke på toppen, men han starter i angrebet, og Lazio stiller som altid i en kompakt 4-5-1. Gonzalez er bekræftet som venstreback, selvom Petkovic først har tænkt sig at afsløre den endelige startformation lige inden kickoff.
 

Form

Roma lignede et hold, der havde fundet sig selv under Andreazzolis ledelse, men sidste lørdag løb holdet overraskende ind i et nederlag til Palermo, og dermed blev drømmen om Europa noget kompliceret. På hjemmebanen har Roma dog vundet de seneste tre kampe.

Lazios spillere er muligvis en smule trætte efter kampen i Istanbul i Europa League i torsdags, og i Serie A er det blevet til tre nederlag i træk på fremmed græs. Mandagens kamp spilles officielt på Romas hjemmebane. Biancazzurri har dog vundet de seneste tre derbyer.
 

Indbyrdes opgør

I det omvendte opgør vandt Lazio 3-2 efter en kamp, der som sædvanlig var præget af nerver. Blandt andet løb De Rossi ind i et rødt kort. I sidste sæson vandt Lazio begge derbyer med 2-1.
 

Odds & vurdering

Roma er favorit med odds 2.00. Lazio bliver betragtet som outsider, og udesejren giver odds 3.75. Uafgjort er sat til 3.50. Giallorossi skal for enhver pris undgå det fjerde derbynederlag i træk, der vil give Lazio et forspring på seks point i tabellen. X/1 i Halvleg/Fuldtid giver 5.75.


Klik her for at spille på kampen mellem Roma og Lazio hos Unibet.

Husk, at du kan se kampen live på Unibet TV.