Serie A: Optakt til søndagens kampe


Fiorentina 1.42 Uafgjort 4.30 Cagliari 7.50 (Kickoff søndag 12:30)

Manuel Pasqual kunne have haft en undskyldning for at have taget den med ro denne weekend. Fiorentina-anføreren fik på brutal vis en gabende flænge i panden efter et sammenstød med Libor Kozaks albue i Italiens VM-kvalkamp mod Tjekkiet tirsdag aften, men skulle allerede være klar til at spille for sin klub søndag.

Hans tilstedeværelse vil uden tvivl give et boost til Viola, der ellers ville være gået ind til denne kamp uden to af de normalt startende i trebackkæden, eftersom Stevan Savic er meget tvivlsom på grund af en skade. Jeg er fristet af at spille på over 3.5 mål til odds 2.70; begge hold angriber af natur, og trætheden fra landskampspausen kan føre til en endnu mere åben kamp, end vi ellers havde forventet.
 

Lazio 1.65 Uafgjort 3.75 Chievo 5.00 (15:00)

De forventede forstærkninger i angrebet kom aldrig i Lazio i løbet af sommerens transfervindue, hvilket betyder, at Miroslav Klose fortsat kommer til at bære ansvaret for at score på sine skuldre. Da Lazio-ejeren Claudio Lotito fik at vide, at tilhængerne var sultne efter en angriber, svarede han tørt: "Hvis de har ondt i maven, så burde de tage en smertestillende pille".

Chievo er sjældent et angribende hold og især ikke, når de spiller på udebane mod en overlegen modstander. Gæsterne kommer efter ét point og med bevidstheden om, at de ikke har tabt ude mod Lazio i de seneste otte tilfælde i alle turneringer. X'et giver det fine odds 3.75.
 

Livorno 2.45 Uafgjort 3.20 Catania 2.85

Det er stadig for tidligt at sige, hvad vi kan forvente fra Livorno. Lige inden landskampspausen slog holdet Sassuolo 4-1, men det resultat skal naturligvis ses i lyset af, at modstanderen var et andet nyoprykket mandskab. Forinden havde Livorno tabt 0-2 til et stærkt Roma-hold.

Dette bliver således en interessant test. Catania er notorisk skidt kørende på fremmed græs og er begyndt sæsonen med to nederlag. Det er ikke nemt at være skråsikker i denne kamp, men min fornemmelse er, at Livorno fungerer en tand bedre end Catania i øjeblikket. Hjemmesejr.
 

Udinese 1.80 Uafgjort 3.50 Bologna 4.40

Klubtrænere er som regel ikke glade for tanken om en landsholdspause, men Udineses Francesco Guidolin mener, at lige netop denne pause har gjort hans hold godt. "Vi kvalificerede os ikke til Europa League, men det er bag os nu. Indtil for et par dage siden var der stadig en del bitterhed, men pausen har hjulpet os med at overkomme det og bevæge os fremad".

Den bedste måde at bevise dette på, vil naturligvis være at smadre en modstander, der kun har vundet én ud af de seneste 12 ligakampe, hvis vi regner sidste sæson med. Udinese sætter sjældent en fod forkert på eget græs og er muligvis endda værd at satse på med et enkelt mål i handicap til odds 3.15.
 

Hellas Verona 2.10 Uafgjort 3.30 Sassuolo 3.40

Sassuolo sluttede over Verona i Serie B i sidste sæson, men det store nederlag til Livorno i den seneste runde antyder, at den slags meritter måske ikke skal tages så alvorligt længere. Mere opmuntrende for søndagens udehold vil det være at læse, at hjemmeholdets Luca Toni muligvis misser kampen. Hvis det sker, vil jeg overveje at spille på uafgjort til odds 3.30.
 

Sampdoria 2.25 Uafgjort 3.30 Genoa 3.10 (20:45)

Den 89. udgave af Derby della Lanterna spilles på Stadio Luigi Ferraris søndag aften. Det er muligvis ikke et ligeså glamourøst derby som Derby d'Italia mellem Inter og Juventus, men selv Juves direktør, Beppe Marotta, der arbejdede i Sampdoria fra 2002 til 2010, har beskrevet opgøret som "usammenligneligt".

Begge klubber vil gøre alt for at sikre et positivt resultat efter blot at have erobret ét point samlet i løbet af de første to runder. Genoa har allerede indkasseret syv mål, mens Samp har lukket tre ind. Det ligner en kamp af lav kvalitet, men med en del mål. Sats på over 2.5 mål til odds 2.15.


Klik her for at spille på Serie A hos Unibet