Serie A: Palermo tager point fra kriseramte Lazio


Sidste nyt fra omklædningsrummene

Iachinis primære bekymring går på, om han skal stille sit Palermo-mandskab op med tre offensivspillere eller ej. Det gør han nu nok, hvilket betyder, at vi får Dybala og Belotti at se helt fremme, mens Vazquez kommer til at ligge lige bagved. Hjemmeholdet har hverken karantæner eller skader.

Pioli må undvære Basta, Biglia, Gonzalez og Radu - samt Gentiletti, der først er klar næste år - og han lader til at ville smide Djordjevic tilbage som førstevalg i angrebet, så Klose starter på bænken. I så fald bliver det Mauri og Candreva, der skal assistere den tidligere Nantes-angriber fra kanterne.

 

Form

Palermo har høstet selvtillid med uafgjorte resultater mod Inter og Napoli, og særligt comebacket på San Paolo har givet Iachinis spillere et boost. Palermo har indtil videre spillet to gange 1-1 på eget græs i denne sæson (mod Sampdoria og Inter), og sicilianerne har endnu den første sejr til gode.

Pioli fremstod ganske pirrelig på søndagens pressemøde. Lotito har sagt, at han beholder sit job uanset resultatet af mandagskampen, men en sæsonstart med én sejr og tre nederlag har ikke bragt smilene frem hos Lazio-folket. Efter de gode præstationer mod Cesena og Genoa faldt holdet sammen torsdag mod Udinese, og mandag forventer træneren en trodsreaktion fra sine spillere - først og fremmest hvad motivationen angår.

LÆS MERE: Også Udinese og Parma skal i aktion mandag aften. Læs optakten og spilforslagene her

Det siger trænerne

Giuseppe Iachini (Palermo): “Vi møder et hold, der indtil nu har opnået mindre, end det har skabt. Det kræver et robust og organiseret Palermo-hold".

Stefano Pioli (Lazio): “Der er brug for at skifte kurs. Jeg tror dog på det, og jeg har set en vilje til at starte på en frisk hos mine spillere".

 

Nøglespillerne

Efter at vi ofte har været imponeret af ham på U21-landsholdet, så vi endelig Andrea Belotti træde i karakter med to kasser på San Paolo mod Napoli. Iachini vil sandsynligvis gøre brug af tre offensivspillere for blandt andet at få plads til ham, og det kommer han næppe til at fortryde.

Pioli roterer igen mellem Djordjevic og Klose, men én, der indtil videre har skuffet meget, er Antonio Candreva (billedet herover). Ham og Mauri får nøgleroller på kanterne, og den italienske landsholdsspiller skal først og fremmest sørge for de temposkift og de indlæg, der indtil nu har manglet.

 

Vurdering

Det er en tricky opgave, der venter de to hold - først og fremmest Lazio, der er kommet skidt fra start i denne sæson. Vi forventer en tæt og hårdtspillet kamp fra start, og derfor er odds 2.02 på uafgjort ved pausen interessant. Palermo går på banen som outsider, men sicilianerne spiller på hjemmebane, hvilket indtil videre har gjort en forskel. Vi satser på point til hjemmeholdet, hvilket giver odds 1.60Dobbeltchancen.