Serie A: Roma skal kæmpe hårdt mod velorganiserede Udinese


Roma 1.40 Uafgjort 4.75 Udinese 8.00 (Kickoff mandag 21:00)
 

Roma har to kampe i hånden i forhold til Juventus, men efter at Bianconeri nu er fløjet 17 point fra Giallorossi, er cheftræner Garcias primære opgave at sikre sit hold den andenplads, der giver direkte adgang til Champions League efter sommerferien. Udinese ser ud til at være kommet over sin krise og kommer til hovedstaden uden de store bekymringer.

Giallorossi er fortsat ubesejrede på egen bane i denne sæson (10-3-0), men nederlaget i Napoli forrige søndag har bragt andenpladsen i fare. Mandag aften må romerne klare sig uden Maicon og De Rossi, der begge er i karantæne, men hjemmeholdet har igen Totti til rådighed fra start.

Bag ved Roma-kaptajnen spiller Pjanic med Gervinho og Florenzi på hver deres fløj. Garcia har udtalt, at man først kan drage konklusioner til sidst, men efter at have mistet point på hjemmebane i efteråret mod Sassuolo og Cagliari og efter nederlaget i Napoli står det klart, at Roma må og skal besejre Udinese.

Klubben fra Friuli slog forrige lørdag Milan på San Siro, og de sorthvide kommer til Olimpico efter blot at have tabt én (mod Cagliari) af deres seneste seks kampe. Den værste tid ser ud til at være bag Di Natale & Co., men cheftræner Guidolin ved, at det er en kritisk sæson, hvor klubben må kæmpe hårdt.

Bruno Fernandes er i karantæne, men i angrebet er Di Natale (billedet herover) klar til igen at bombe løs, efter at veteranen scorede sejrsmålet mod Milan i den forgangne runde. Udinese har indtil videre vundet tre udekampe, mens to er endt uafgjort, og ni er tabt.

I det omvendte opgør vandt Roma 1-0 på Friuli, men hjemmeholdet formåede dengang at give Roma store problemer gennem hele kampen. Vi tror også, at Udineses organisation kan give romerne grå hår i hovedet på Olimpico og satser derfor på under 2.5 mål til odds 1.92.


Klik her for at følge vores dækning af Serie A på Blog.unibet.com, hvor Emil Birkeland Klintorp, Luca Ferrato og Paolo Bandini skriver optakter, analyser og blogindlæg om italiensk topfodbold!