Serie A: Romeren der elskede Zeman og som nu vil erobre Milano


Andrea Stramaccioni kom listende ind i Inter. Stille. Næsten uden at gøre sig bemærket. Efter at Inter i vild jagt efter den nye Mourinho allerede havde smidt to trænere, Gasperini og Ranieri, på porten, ankom denne unge romerske træner, der endnu ikke var fyldt 40, og som efter at have trænet i Romas ungdomsrækker var rejst nordpå til Inter, hvor han havde vundet Next Generation Series med Nerazzurris Primavera-hold takket være en sejr på straffespark over Ajax' unge fænomener.

Inter skulle på den ene eller anden måde redde sæsonen, og Stramaccioni fik en vanvittig debut som førsteholdstræner, da det hjemme på San Siro blev 5-4 mod Genoa i en kamp, der var rig på håb for Nerazzurri, men også fyldt med gigantiske fejl fra begge holds side. Stramaccioni fik efterfølgende den "mission impossible", der gik ud på at skaffe en Champions League-kvalifikation til denne sæson. Det var lidt af en opgave, eftersom Inter havde masser af hold foran sig i tabellen, da den unge romer overtog opgaverne på træningsanlægget Pinetina.

Lidt efter lidt er den nye træner dog lykkedes med at bide sig fast og med at overbevise den gamle garde, der vandt så meget under José Mourinho, Cambiasso, Zanetti, Samuel, Stankovic etc., om at bakke op om projektet, træningsmetoderne og de taktiske ideer.

På sidste spilledag glippede det at komme ind i Champions League-zonen, men Stramaccioni fik den tilfredsstillelse at slå Milan i derbyet, hvilket umuliggjorde lokalrivalernes Scudetto-chancer.

Andrea Stramaccioni havde ikke held med at skabe en karriere som spiller. I sæsonen 2004/05 spillede han som lovende forsvarsspiller i Bolognas ungdomssektor, men pådrog sig en alvorlig knæskade, der satte en stopper for karrieren på selve banen.

I den periode fortsatte unge Andrea med at følge sit elskede hold Roma og rejste fra Bologna til Rom, hver gang Giallorossi spillede hjemme på Olimpico.

Hans trænerkarriere begyndte i spidsen for ungdomsholdet i netop Roma, og for fire år siden da Stramaccioni kom hjem fra en ungdomsturnering i Beograd, mødte han Zdenek Zeman, der dengang trænede Partizan, og som Andrea beundrede mere end nogen anden. Zeman var træneren, der havde underholdt Andrea, hver gang hans elskede Roma spillede på Olimpico.

Ved den lejlighed spurgte Stramaccioni bohemen: "Mister, hvornår skriver du en taktikbog til os unge trænere?". Med sin klassiske sindighed svarede Zeman: "Hør nu her, jeg har planer om at træne i mange år fremover, og derfor har jeg ikke i sinde at give mine mulige modstandere nogen som helst form for fordel".

I begyndelsen af denne sæson stod de to så igen over for hinanden, da Zemans bemærkelsesværdige Roma vandt 3-1 takket være en superb Totti og en ægte taktisk lektion til Inters nye træner fra Zemans side.

I denne sæson har Nerazzurri indtil videre været relativt ustabile. Ved enkelte lejligheder har holdet spillet sublimt som i november i Torino, hvor Inter erobrede Juventus Stadium med en overbevisende 3-1-sejr. Inter er stadig det eneste hold, der har vundet på de italienske mestres hjemmebane, siden det nye stadion blev åbnet i august 2011. Selv på aftener hvor Stramaccionis mænd har vundet over Napoli og Fiorentina uden at spille decideret spektakulært, har holdet præsteret en imponerende effektiv form for fodbold.

Andre gange har Inter været involveret i store skuffelser, der delvist kompromitterer klubbens hidtil fine sæson. Her kan man nævne nederlaget i Bergamo til Atalanta, der fandt sted ugen efter triumfen i Torino, de adskillige pointtab på hjemmebane mod hold som Cagliari og Genoa samt nederlaget i Parma, hvor vi måske så den dårligste præstation af Inter i sæsonen.

Stramaccioni lader endnu ikke til at have fundet den røde tråd. Inter er det eneste tophold, der ikke har en veldefineret spillestil, men som snarere lever højt på sine stjerners enkeltmandspræstationer.

Den romerske træner har dog tilsyneladende fundet en fast formation i forsvaret, hvor Samuel, Ranocchia og Juan Jesus er faste mænd foran Handanovic, mens midtbanen skiftevis består af fire eller fem spillere, alt efter Cassano og Palacios placeringer. Det er på den centrale del af banen, der mest af alt mangler kvalitet. Her er der brug for en dirigent - en mand, der får spillet til at flyde.

Med ni point op til Juventus bliver det vanskeligt at få fat i Scudetto'en i år, men dette Inter-hold og denne træner har helt sikkert mulighed for at blive endnu bedre.