Supercoppa TIM: Juventus' stjerner løber Napoli-defensiv over ende


Sidste nyt fra omklædningsrummene

Allegri har ikke de store skader at bekymre sig om, og hans tanker drejer sig mest om start-11'eren: Evra eller Padoin på venstre back (franskmanden er favorit), og Llorente eller Morata i angrebet som partner til Tevez.

Benitez er også nogenlunde fri for skader, men spanieren skal beslutte sig for, om Hamsik eller De Guzman skal starte inde. Slovakken bør få pladsen, mens hollænderen så kan komme ind efter pausen.

Form

Juve går lidt udmattet ind til supercup'en i Qatar. Den seneste kamp - mod Cagliari - var ikke meget mere end en træningsession for Bianconeri, men inden da spillede mestrene lige op med Fiorentina, Atletico Madrid og Sampdoria. Førnævnte Tevez har udtalt, at han er en smule træt, men argentineren starter helt sikkert inde for at sikre Den Gamle Dame årets sidste trofæ.

Napoli har været fuldstændig uden stabilitet i denne sæson; Torsdag brugte napolitanerne ikke mange kræfter mod Parma (2-0), men forinden tabte holdet til Milan på San Siro (0-2) og spillede uafgjort mod Empoli hjemme på San Paolo (2-2). En relativ langsom midtbaneduo bestående af David Lopez og Jorginho kan få problemer mod Juventus' aggressive midtbanespillere.

Det siger trænerne

Massimiliano Allegri (Juventus): “Vi satser på denne kamp, fordi vi ønsker at lukke året på bedst mulige måde".

Rafa Benitez (Napoli): “Vi giver alt, hvad vi har i 90 minutter. Det bliver meget hårdt, men vi har, hvad der skal til for at vinde dette opgør".

Nøglespillerne

Juves midtbane kan gøre forskellen. Allegri starter inde med sine stjerner (Pirlo, Marchisio, Pogba og Vidal), og deres aggressivitet og evne til at afslutte udefra bør give Napolis midtbane og forsvar problemer, efter at de lyseblå i denne sæson har fremstået alt andet end solide.

Napoli satser på Hamsiks vilje til at rejse sig, efter at slovakken ofte har været holdt ude fra start-11'eren af Benitez. Mandag aften bør han få chancen, og hans opgave er ikke mindst at assistere Higuain helt fremme.

Vores vurdering og spilforslag

Juventus og Napoli mødtes også i supercup'en for to år siden i Kina, og midt i alle kontroverserne (napolitanerne mødte ikke op til præmieoverrækkelsen) var det Conte og Juve, der snuppede en 4-2-sejr efter forlænget spilletid. Mandag går Juve igen på banen som favorit, og odds 1.85 på 1-tallet virker interessant. Napoli er altid en farlig modstander, når tingene afgøres i én kamp, men syditalienernes forsvar og midtbane kan blive løbet over evne. Over 1.5 mål af Juve giver odds 1.86 - noget, man også bør overveje.