Brøndby forsvarer sit fort mod svækket FCM-hold


Fodboldsøndagen i Superligaen afsluttes med manér, når ét af rækkens bedste hjemmehold, Brøndby IF, tager imod rækkens førerhold, FC Midtjylland. Og der plejer at være målgaranti, når de to klubber mødes; det er således aldrig sket, at en ligakamp mellem BIF og FCM er endt uden scoringer, selvom holdene har mødt hinanden hele 43 gange i landets bedste række.

0-1-nederlaget i Aalborg cementerede BIF's elendige udebanestatistik, men hjemme på eget græs er holdet som forvandlet. Syv sejre og blot ét nederlag er det blevet til i denne sæson, og denne statistik spiller naturligvis en betydelig rolle, når værterne gøres til oddsfavorit mod rækkens ellers suveræne førerhold.

Ingen hold har lukket så få mål ind foran egne tilhænger som de blågule (4), og træner Thomas Frank håber, at den statistik kan holde mod Danmarks bedste offensiv søndag aften.

"Det er fedt, at vi har opbygget så stærk en hjemmebane med fantastisk opbakning hver gang, og vi er meget opsatte på at bygge videre på den gode hjemmebanestatistik på søndag", siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside.

Sidst FCM var på besøg i Brøndby, tabte midtjyderne 1-3, men de cifre blev vendt om i denne sæsons premiererunde i Herning, da Ulvene trak det længste strå. Siden dengang i juli sidste år har FCM ikke set sig tilbage, og der skal ikke herske tvivl om, at Glen Riddersholm & Co. vil gøre alt for at få tre point med hjem og dermed holde afstanden ned til forfølgerne.

På trods af den imponerende førsteplads, så er FCM's udebanestatistik ikke imponerende med tre nederlag i otte kampe, og sidst holdet var på besøg i hovedstaden, tabte man 0-3 i Parken til FC København. Under alle omstændigheder er der næppe tvivl om, at FCM får større modstand, end tilfældet var i 3-0-hjemmesejren over OB i sidste runde.

Vi forudser en alsidig og intens affære med mål. Gæsterne mangler tre profiler, og det vil ikke komme som en overraskelse for os, hvis midtjyderne taber et lille skridt i mesterskabskampen denne første dag i marts. Vi satser på en pointdeling og resultatet 1-1 til odds 6.75 - i øvrigt et resultat, vi har set tre gange i de seneste syv indbyrdes opgør.

Gæsterne må undvære de skadede Kristian Bach Bak, Jim Larsen og Pione Sisto.

Hjemmeholdet er uden Elbasan Rashani og Ariel Nuñez.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!