Champions League: Optakt til kvartfinalen Borussia Dortmund-Malaga


I den første kamp (0-0) brændte Borussia Dortmund massevis af chancer, og i aften skal de tyske mestre være mere kyniske, hvis de vil videre til semifinalen. Malaga kommer til Tyskland som outsider, men spanierne har en fordel ved ikke at have meget at tabe.
 

Sidste nyt fra omklædningsrummene

Klopp kan ikke regne med Hummels, der endnu ikke er blevet helt frisk. Subotic og Felipe Santana starter derfor som centrale forsvarsspillere. Götze var en af de største syndere foran målet i den første kamp i Spanien, og han vil være klar til at gøre det godt igen tirsdag aften. Formationen er den sædvanlige 4-2-3-1 med polakken Lewandowski som spydspids.

Pellegrini gør brug af en identisk formation. I forsvaret er brasilianske Welington i karantæne, og han bliver erstattet af uruguayaneren Diego Lugano, der dermed spiller i det centrale forsvar med Demichelis, der har spillet mange år i Bundesligaen hos Bayern. Malaga må også undvære den lille plæneklipper Iturra, og fremme i angrebet sætter Pellegrini sin lid til ynglingefænomenet Isco samt Joaquin på højre fløj. Helt fremme ligger argentinske Saviola.
 

Form

Borussia Dortmund mistede officielt sin tyske mesterskabstitel i lørdags til Bayern München, men de gulsorte fik en god opvarmning til tirsdagens kamp, da de hjemme på Signal-Iduna Park smadrede Augsburg 4-2.

Malaga derimod tabte med de samme cifre ude mod Real Sociedad, der er en direkte konkurrent i striden om en Champions League-plads. Sydspanierne befinder sig i skrivende stund fire point fra fjerdepladsen.
 

Indbyrdes opgør

På Rosaleda endte det uden mål, men alle chancerne var stort set Dortmunds. Tirsdag aften vil en uafgjort også passe Malaga fint, så længe der bliver scoret, og med tanke på den måde, som Pellegrini spiller på, kan det være et fordelagtigt udgangspunkt for spanierne.
 

Odds & vurdering

Borussia Dortmund er klar favorit på hjemmebanen med odds 1.38. Uafgjort giver odds 4.75, mens udesejren er helt oppe i 8.50. Tyskerne er kæmpefavorit til at gå videre med odds 1.28, mens spaniernes odds for avancement ligger på 3.50. Det tegner ikke til at blive en kamp med masser af mål. Malaga har sammen med Juventus det bedste forsvar i turneringen; kun seks mål har holdet lukket ind i denne sæsons Champions League.


Klik her for at spille på kampen mellem Dortmund og Malaga hos Unibet.