En flad fornemmelse


Det' lige meget. Og så alligevel ikke helt. At FC Københavns nyvundne danmarksmesterskab - det 10. i klubbens relativt korte historie - var fuldt fortjent og alt andet end overraskende, vil de fleste fodboldinteresserede danskere nok være enige om; men med en runde tilbage af sæsonen står man alligevel med en lidt tom fornemmelse, når man kaster et blik ud over mesterholdet. Det er, som om det lag guld, der blev lagt over spillerne efter 0-0-kampen i Brøndby har vist sig at være tyndere og måske ikke af lige så høj en karat, som vi først gik rundt og troede.

Efter 32 runder af sæsonen står Ariël Jacobs' tropper med 64 point og et forspring på syv point ned til sidste sæsons guldvindere fra FC Nordsjælland. Vi skal 10 år tilbage i tiden for at finde et mesterhold, der sluttede sæsonen med færre point: I sæsonen 2002/03 vandt FCK således DM-guld med 61 point - fem point flere end Brøndby. Selv hvis FCK skulle vinde sæsonens sidste kamp mandag mod SønderjyskE i Parken, vil de 67 point stadig udgøre det laveste antal mesterskabspoint siden ovennævnte sæson for et årti siden. Med tanke på, hvor stærke, robuste og selvtillidsfyldte Løverne så ud, da vintermørket lagde sig over de danske baner, så har foråret stort set været forsømt fra start til slut.

Tallene taler deres tydelige sprog: De nykårede danske mestre har vundet én kamp (bevar's, på udebane over FCN) ud af de seneste ni ligaopgør (1 sejr, 6 uafgjorte, 2 nederlag). De nykårede danske mestre har scoret syv mål i de seneste ni ligaopgør. De nykårede danske mestre har ikke formået at score så meget som ét mål i de seneste fire ligaopgør. Efter 0-2-nederlaget mod Esbjerg i Parken i søndags mistede FCK sågar sin status som ligaens bedste defensiv - til netop Esbjerg.

Og nu vi er ved kampen mod EfB i Parken, så var lige netop det opgør efter denne blogskribents mening sæsonens lavpunkt for FCK i Superligaen. Ja, ja, 0-1-nederlaget i Horsens sidst i oktober kom også efter en overmåde bleg indsats fra gæsterne, men den slags udfald på udebane midt i en ellers god periode, er hvad der kan ske på et hvilket som helst niveau. Søndag aften blev FCK ganske enkelt udspillet af Jess Thorups mandskab, der blot tre døgn forinden havde været ude i en hård pokalfinalekamp ... og måske ikke mindst en efterfølgende våd fejring af trofæet. Hjemmeholdet havde knap nok et skud på mål i løbet af kampen.

Nej, FCK havde ikke andet at spille for end æren, sit eget publikum og sin status som ubesejret på eget græs. Det er sandt, men burde disse tre elementer ikke være nok for spillerne i Skandinaviens største klub? Det vil klubbens spillertrup, trænerstab og ledelse nok selv være de første til at svare ja til. Desværre for FCK og holdets tilhængere er mesterskabschampagnen imidlertid blevet udvandet så meget gennem de seneste ni runder, at man ved afslutningen af en sæson, der burde have udviklet sig til en triumfmarch med klubbens nye belgiske cheftræner som tamburmajor, står tilbage med en flad fornemmelse.

Vinderinstinktet og sejrsviljen ser ganske enkelt ud til at være forduftet stille og roligt i den varme forårsluft - og det vel at mærke i en spillertrup, der står foran et Champions League-eventyr og - ikke mindst - et transfervindue, der kan vende mere eller mindre op og ned på trupsammensætningen. De spillere, der førte an i efteråret, har trukket følehornene til sig i foråret, og holdet skriger på spillertyper - i første omgang bare én - der taget fat i kraven på de slatne holdkammerater, og som måske ligefrem har en evne til - før alle andre - at fornemme på sit hold, når moralen begynder at knirke. Vi kan godt nævne navne: En William Kvist. En Tobias Linderoth. En Christian Poulsen. Den type har været i klubben før, men er der ikke mere.

Også i FC Nordsjælland må man stå med en lidt mærkelig fornemmelse her ved sæsonens afslutning, selvom de detroniserede danske mestre nappede den andenplads og Champions League-kvalifikation, der var ambitionen. Seks kampe, én sejr, og senest et ydmygende 0-4-nederlag i Brøndby er svært at bortforklare, og trænerens ord inden kampen mod nedrykningskandidaten om, at "det primært må være folk, der ikke har spillet på topniveau, som tror, at vi ikke har noget at spille for", samt at "vi har en kultur i klubben, der hedder, at vi altid præsterer" fremstår efterfølgende som det de er, nemlig tomme floskler.

Desværre. For her har vi to hold eller flagskibe, om du vil, der allerede efter sommerferien skal ud i verdens hårdeste og mest prestigefyldte klubturnering og kæmpe hårdt for point, penge, hæder samt - hvis vi ser det fra et mere altruistisk synspunkt - vigtige koefficientpoint til Danmark. Kald mig bare pessimist, men de signaler, som især FCK og i mindre grad FCN har vist i løbet af de seneste par måneder, lover ikke godt for de kommende kampe i en Champions League-turnering, der meget hurtigt kan forvandle sig fra eventyr til mareridt.

Klik her for at spille på den sidste runde i Superligaen hos Unibet

Klik her for at følge blogredaktør Emil Birkeland Klintorp på Twitter