Superligaen: AaB byder FCM's ulve op til dans i topbrag


AaB 2.20 Uafgjort 3.20 FC Midtjylland 3.15 (Kickoff søndag 17:00)


Over 10.000 tilskuere glæder sig til at skulle en tur på Aalborg Stadion søndag eftermiddag og overvære topkampen mellem AaB og FC Midtjylland - et opgør der i sidste ende meget vel kan være afgørende for, hvem der får guld i denne sæson.

Værterne AaB har ikke tabt i de seneste 15 hjemmekampe, og det er blevet til ni kampe med point i træk for de stribede nordjyder. Med endnu en sejr på hjemmebane søndag vil Kent Nielsen & Co. blot have to point op til Ulvene, og dermed er mesterskabskampen åbnet på vid gab.

Efter to uafgjorte kampe satte aalborgenserne tingene eftertrykkeligt på plads i "Slaget om Jylland" mod AGF sidste weekend. 5-2-sejren viste, at AaB pt. er et af de bedst spillende mandskaber i Superligaen, ligesom FCM's vanvittige 5-1-sejr i Parken mod FC København gjorde det i midtjysk favør.

"Vi glæder os til en stor udfordring mod landets i øjeblikket bedste fodboldhold. FC Midtjylland har et fint omstillingsspil og et fysisk stærkt presspil, ligesom man er gode på standardsituationerne", siger AaB-boss Kent Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Således skal vi toppræstere på mange parametre for at holde dem væk, men omvendt er vi bevidste om, at vi har nogle kvaliteter, der kan gære det vanskeligt for FC Midtjylland".

Der er fuldstændig dødt løb rent statistisk mellem de to jyske klubber: 18 sejre er det blevet til for begge hold i de hidtil 40 indbyrdes ligaopgør, og blot ét mål adskiller klubberne i disse kampe (AaB 56 FCM 57). Kun fire er endt uafgjort.

Glen Riddersholm (billedet herover) vil utvivlsomt have det bedst med et uafgjort resultat, mens Kent Nielsen og hjemmeholdets spillere og tilskuere er klar over, at der skal tre point på tavlen, hvis gulddrømmene skal have et boost.

1-1 endte det, da klubberne mødtes i Aalborg i efteråret, og endnu en pointdeling vil trods statistikken ikke komme bag på særlig mange. Som oddsene viser er der dog lagt op til en ganske åben kamp, hvor AaB på grund af sin fine hjemmebanestatistik og storsejren over AGF er favorit.

Vi hælder umiddelbart også mest til hjemmeholdet efter at have overværet den forgangne rundes kampe, hvor FCM trods 2-0-hjemmesejren over SønderjyskE langt fra sprudlede, som AaB gjorde det to døgn forinden mod AGF. Spilværdien ligger dog i X'et til odds 3.20, så det er her, vi lægger vores penge.

Hjemmeholdet har Henrik Dalsgaard, Anders K. Jacobsen, Kasper Pedersen og Gilli Sørensen på skadeslisten, mens FCM's Sviatchenko, Femi og Hedinsson døjer med skader.

Gæsterne har desuden den svenske midtbanemand Petter Andersson i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.20
 


Klik her for at læse optakt og spilforslag til den tidlige søndagskamp, OB - VFF!