Superligaen: AaB henter påkrævet hjemmesejr over Silkeborg


De forsvarende mestre fra AaB har i den forgangne weekend måttet se sig indhentet af både Esbjerg og SønderjyskE på Superligaens syvendeplads. Desuden sørgede OB med sin hjemmesejr over Hobro for, at aalborgenserne nu kun har tre point ned til nedrykningsstregen. Sagen er med andre ord klar for de bolsjestribede nordjyder inden mandagskampen mod nummer sjok, Silkeborg IF: Kun tre point tæller.

Det skulle dog også være rimeligt at forlange af hjemmebanepublikummet, eftersom gæsterne fra Silkeborg efter 12. runder endnu ikke har vundet en eneste ligakamp. AaB's spil har ikke fungeret i liga-sammenhæng i denne sæson, og forrige weekends 1-0-sejr i Farum mod FC Nordsjælland blev sikret af et selvmål af hjemmeholdet i kampens sidste sekunder. Særligt det offensive spil lod meget tilbage at ønske for AaB'ernes vedkommende.

Det gjorde det også i torsdagens udekamp i pokalturneringens 3. runde, da de forsvarende doublevindere måtte ud i forlænget spilletid for at sikre sig en 1-0-sejr over et formsvagt Vejle-mandskab fra 1. Division. Tilbage står dog det faktum, at nordjyderne nu har holdt nullet i tre kampe i træk, og at man med en favoritsejr mandag aften vil overhale lokalrivalen Hobro og sætte sig på sjettepladsen. 

"Vores defensive arbejde har vi været tilfredse med, og offensivt stræber vi efter som hold at genfinde effektiviteten, så vi kan fortsætte vores gode stime", siger AaB's cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.

Ét mål har Jesper Sørensens mandskab scoret i seks udekampe.

De rødklædte silkeborgensere kan hverken være tilfredse med det defensive eller det offensive spil i Superligaen. Ét mål har Jesper Sørensens mandskab scoret i seks udekampe, hvor det er blevet til ét sølle point. I pokalturneringen kom der andre boller på suppen, da SIF tirsdag tog til Rødovre og vandt med de overbevisende cifre 4-0.

Vi skal fem år tilbage for at finde den seneste SIF-sejr i Aalborg, og i de fem kampe, der er spillet i det nordjyske siden dengang, er det blevet til to AaB-sejre og to uafgjorte. 2-2 endte det, da de to jyske klubber tørnede sammen i Silkeborg i sjette runde i august, og det var 23. gang ud af 64 indbyrdes opgør i Superligaen, at det endte med en pointdeling AaB og SIF imellem. X'et giver odds 3.75 mandag aften.

AaB har i Europa League vist, at holdet kan spille flot og effektiv fodbold på eget græs (ikke mindst i 3-0-sejren over Dynamo Kyiv), og hvis hjemmeholdet finder bare lidt af de tendenser frem mandag aften mod rækkens i særklasse svageste hold, ja, så er der ingen tvivl om, at det ender med en favoritsejr.

Vi tillader os at tvivle en smule på, at hjemmeholdet når samme højder mod SIF, men i sidste ende er vi ret sikre på, at det ender med et 1-tal. 2-0 til hjemmeholdet er vores resultattip til odds 8.50.

Hjemmeholdet må fortsat undvære Jakob Ahlmann, Rasmus Würtz, Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Frederik Børsting og Lukas Spalvis.

Gæsterne er uden Morten Beck, Ari Mohr Jonsson og Simon Jakobsen.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at AaB vinder kampen til odds 1.70

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!