Superligaen: AaB snupper udesejr mod sårbare sønderjyder


SønderjyskE 2.40 Uafgjort 3.40 AaB 2.75 (Kickoff fredag 18:30)


Fredag genoptages aktiviteterne i Superligaen, efter at landsholdet (med resultatmæssig succes) har været på scenen i de seneste par uger. Fredagskampen står mellem to klubber fra hver sin ende af Jylland, SønderjyskE og AaB, og der knytter sig en noget speciel statistik til møderne mellem lige netop disse to klubber.

I de første 10 indbyrdes opgør mellem SønderjyskE og AaB lykkedes det ikke mandskabet fra Haderslev at vinde så meget som én kamp. I de 11 opgør, de to klubber har spillet siden den periode, har de lyseblå sønderjyder imidlertid vundet hele syv gange, hvilket resulterer i en Superliga-statistik, der hedder 7-7-7.

Senest blev det da også til en SønderjyskE-sejr over AaB på 1-0, dengang kalenderen sagde maj. Den nu solgte fløj/angriber Lasse Vibe sørgede for kampens eneste mål, da holdkammeraten Tommy Bechmann tillod sig at brænde et straffespark i kampens begyndelse.

"Selvom det bliver en utrolig svær kamp for os, så tror jeg på, at vi vinder med 2-0", lyder det optimistisk fra SønderjyskEs Daniel Christensen til klubbens hjemmeside.

"Vi skal ride videre på den bølge af selvtillid, som det gav os at vinde den meget svære udekamp i Randers. Desuden synes jeg, at vi har set rigtig stærke ud i landskamppausen. Første målscorer bliver Tommy Bechmann".

2-0-sejren i Randers skal dog ses i lyset af, at hjemmeholdet allerede efter et kvarters tid fik vist sin topscorer, Ronnie Schwartz, ud. Alligevel havde RFC mulighederne for at komme foran, og der skulle gå 50 minutter, før SønderjyskE scorede til 1-0 og reelt lukkede kampen.

Inden sejren over RFC havde SønderjyskE desuden ikke vundet i fire ligakampe i træk, og truppen var meget skadesplaget og desuden karantæneramt. Det begynder så småt at lysne på den front, efter at Kenneth Fabricius er blevet kampklar, og Hallgrimur Jonasson har udstået sin karantæne. Derudover er den nye mand Julian Luque Conde indlemmet i truppen.

AaB kommer til Haderslev med både selvtillid og point i sportstasken. Nordjyderne gik til landskampspause med en 2-1-hjemmesejr over bundholdet Brøndby, og med 11 point for syv kampe kan Kent Nielsen & Co. glæde sig over at ligge nummer tre i landets bedste række.

Gæsterne kan give debut til den svenske angriber Rasmus Jönsson, der forhåbentlig for AaB er mere skarp end klubbens øvrige angribere; ingen AaB-spiller har således scoret over to kasser i denne sæson, og samlet er det kun blevet til ni mål i syv kampe.

Vi satser på 2-tallet i en kamp, hvor AaB's bedre start-11'er kommer til at sætte tingene på plads mod et hjemmehold, der ikke har imponeret hidtil i denne sæson. Kun ét mål er det blevet til på eget græs for SønderjyskE...

Hjemmeholdet må undvære de skadede Bo Storm, Johan Absalonson, Ayoub Sørensen og Adigun Salami. AaB's Henrik Dalsgaard er tvivlsom, men testes lige op til kampen. Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at AaB vinder kampen til odds 2.75


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet