Superligaen: AaB vinder slaget om Jylland mod AGF


AaB 2.05 Uafgjort 3.40 AGF 3.55 (Kickoff søndag 17:00)


Slaget om Jylland bliver kampen mellem klubberne fra de to største jyske byer kaldt, og selvom klubber som Esbjerg og FC Midtjylland nok vil brokke sig lidt over den titel, så er der tale om et vaskeægte traditionsopgør mellem AaB og AGF.

De to hold ligger nogenlunde side om side i tabellen på henholdsvis fjerde- og femtepladsen med et enkelt point mellem sig. De bolsjestribede nordjyder er et af to hold, der endnu er ubesejret på eget græs i denne sæson, men AaB kommer ikke desto mindre med et 2-3-nederlag til Randers i bagagen.

AGF har tabt sine seneste to kampe og ligner i øjeblikket ikke et hold, der trives på banen. 1-3-nederlaget på hjemmebane mod rivalen Brøndby gjorde ondt, og De Hvide har haft meget svært ved at finde rytmen i denne sæson.

"Der bliver helt sikkert tale om et jævnbyrdigt opgør. AGF har et hold med et fint miks af erfarne og unge spillere, og de har både fysik, kreativitet og hurtighed, hvilket i sagens natur giver dem mange facetter i spillet", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

De to klubber har mødt hinanden 66 gange siden Superligaens start i 1991, og AaB har en fin hjemmebanestatistik med 20 sejre i 34 opgør. AGF har kun vundet otte gange i Aalborg.

Selvom AaB ikke har besejret AGF i de seneste fem forsøg i ligaen, så tror vi, at det bliver hjemmeholdet, der trækker det længste strå søndag eftermiddag mod et ustabilt aarhusiansk mandskab. Det bliver sandsynligvis tæt, sådan som Kent Nielsen forudser det, og man kan derfor overveje at spille på en étmålssejr til AaB til odds 3.95.

Hjemmeholdet må undvære midtbanespilleren Rasmus Würtz, der er skadet, mens gæsterne er uden Adam Eckersley, David Devdariani og Alexander Juel Andersen.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at AaB vinder til odds 2.05


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet