Superligaen: Ærkerivalerne FC København og Brøndby deler pointene i bronzederby


De forsvarende mestre fra FC København og den detroniserede traditionsklub Brøndby må i øjeblikket finde sig i at være henvist til en duel om bronzepladser i landets bedste række, hvor guldstriden er reduceret til en jysk duel mellem AaB og FC Midtjylland.

Mens man i FCK har haft mere end svært ved at erkende dette faktum og i den forgangne uge fyrede sin sportschef, Carsten V. Jensen, er stemningen i BIF anderledes positiv, efter at de blågule i sidste sæson kæmpede for livet indtil den allersidste runde. Umiddelbart ligner det således et derby mellem et frustreret mesterhold og en optimistisk outsider, selvom de to klubber ligger à point på tredjepladsen, og hjemmeholdet har en målscore, der er fem mål bedre end rivalens.

Kun to gange er det lykkedes et gæstende hold at komme fra Parken med en sejr (senest FCM for to måneder siden), mens BIF kun har tabt fire gange på udebane i denne sæson - senest 0-2 i Aalborg i sidste måned.

"Jeg tror, at kampen kommer til at ligne de foregående - voldsom intens. Sådan én, hvor der vil blive kæmpet for hver en duel. Begge hold vil lidt lede efter at holde fast i bolden. Spørgsmålet er, hvor lang tid man kan gøre det, fordi det måske kan blive duel på duel. Det vil vi selvfølgelig prøve at være dygtige nok til at undgå, og så bliver det bare tæt. Det bliver de små marginalers kamp", lyder det fra BIF's cheftræner, Thomas Frank, til klubbens hjemmeside.

De to ærkerivaler har mødt hinanden to gange på Brøndby Stadion i denne sæson, og det har givet en sejr til hvert hold - først en 3-2-sejr til BIF og senest en 3-1-sejr til FCK.

Kigger vi på de seneste fem derbyer er det blevet til to FCK-sejre, to gange uafgjort og en enkelt BIF-sejr. Hjemme i Parken har Løverne vundet 20 ud af 35 opgør, mens gæsterne fra den københavnske vestegn kun har snuppet sejren syv gange.

Vi tror ligesom Thomas Frank, at det bliver et tæt og hårdt spillet opgør mellem to hold, der ved, at et nederlag vil koste dyrt i tabellen og ramme stoltheden hårdt. Målløs ender kampen næppe, men vi tror, at klubberne deler pointene, hvilket i så fald vil være det tredje uafgjorte ligaderby ud af de seneste seks. 1-1 er vores resultattip til odds 6.75.

FCK må undvære Olof Mellberg, Nicolai Jørgensen og Youssef Toutouh.

BIF er uden de skadede Ferhan Hasani, Christian Nørgaard, Mikkel Thygesen og Bram Verbist.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40

Vi tror på fest og farver i Parken søndag aften! Se vores Unibet TV-analyse af derbyet mellem FC København og Brøndby!