Superligaen: AGF fejrer Halloween mod sin skrækmodstander


AGF 1.78 Uafgjort 3.55 Viborg 4.55 (Kickoff søndag 14:00)


Over fem år skulle der gå fra 2008, før de to jyske traditionsklubber AGF og Viborg FF igen stod over for hinanden i landets bedste række i midten af forrige måned. Det blev dog ikke et glædeligt gensyn for De Hvide, der skuffende måtte finde sig i at tabe 0-1 på hjemmebane til de grønklædte oprykkere.

Aarhus Stadion danner søndag rammen for endnu et opgør mellem AGF og VFF, der begge holder godt fast i toppen af Superligaen, men som trods alt kun har henholdsvis tre og fem point ned til nedrykningsstregen.

Nummer fem, AGF, har haft svært ved at finde ind i en resultatmæssig rytme, og de seneste tre ligakampe er meget symptomatisk endt med én uafgjort, et nederlag og senest en sejr (2-0 i Esbjerg). Det er ganske enkelt noget nær umuligt at vide, hvor man har Peter Sørensen & Co.

Så er nummer tre, Viborg, trods alt mere stabil med blot ét nederlag i de seneste seks ligakampe. Senest vandt Ove Christensen & Co. hele 4-1 hjemme over oprykningskollegerne fra Slagelse, FC Vestsjælland. Det var holdets anden sejr af to mulige over FCV på en måned, og VFF ligner bestemt ikke det, klubben var dømt til før sæsonstart, en nedrykker.

AGF derimod er i enkelte kampe (1-5 mod Esbjerg og 1-3 mod Brøndby) faldet ned på et niveau, der må vække bekymring blandt klubbens trofaste tilhængere, som til og med skal være vidner til uro i kulisserne omkring udgivelsen af en tidligere spillers erindringer og cheftrænerens ledelsesform.

Læg dertil at VFF traditionelt er lidt af en skrækmodstander for AGF; i de seneste 27 indbyrdes ligakampe har AGF således kun vundet to (!) gange. Vi skal over 11 år tilbage i tiden for at finde den seneste AGF-hjemmesejr over viborgenserne (4-3). Fra 1993 og seks år frem havde AGF ellers spillet 10 kampe mod VFF uden at tabe.

AGF har som det eneste hold i Superligaen ikke spillet uafgjort på hjemmebane i denne sæson, men det tror vi, at aarhusianerne gør søndag eftermiddag, når et formstærkt VFF-mandskab kommer forbi den jyske hovedstad. Det overraskende lave odds 1.78 på hjemmesejren er i hvert fald ikke værd at beskæftige sig med.

Alternativt kan man overveje X2 på Dobbeltchancen, hvilket giver pengene omkring to gange tilbage.

AGF har Kasper Povlsen i karantæne, og det samme gør sig gældende for gæsternes Marcel Rømer og Nicholas Gotfredsen.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.55
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!