Superligaen: Brøndby nedkæmper Tigrene igen igen


Brøndby IF 2.15 Uafgjort 3.40 FC Nordsjælland 3.20 (Kickoff søndag 17:00)


Brøndby har i denne sæson haft for vane at komme foran i sine Superliga-kampe; i 14 ud af holdets hidtil 20 ligakampe er det de blågule, der har scoret først - således også da man mødte FC Nordsjælland på Farum Park i oktober i et opgør, der endte 1-1.

Hjemmeholdet må fortsat slås med en hel del skader til stamspillerne, men søndag lykkedes det trods overvægt i spil og chancer til Randers FC at tage alle tre point med hjem fra Kronjylland. Dermed undgik BIF at blive indhentet af subtoprivalerne fra Farum, der før 21. runde er tre point efter.

Også historisk set er der masser at have optimismen i for værterne forud for den vigtige kamp søndag eftermiddag: BIF har således kun tabt to gange på eget græs mod Tigrene fra Farum i 16 indbyrdes opgør, og sidst de to klubber mødtes i Brøndby, vandt de blågule overbevisende med 4-0.

Hjemmeholdet har derudover en ekstra gulerod hængende foran snuden, eftersom man med en sejr midlertidigt vil overhale ærkerivalerne, FC København, og hoppe op på tredjepladsen, før de forsvarende mestre spiller på udebane mod OB i den sene søndagskamp.

Til trods for den acceptable femteplads - set i lyset af efterårets nedtur - har FCN en del at skulle have rettet op på på udebane. Hjulmand & Co. er Superligaens med afstand dårligste udehold, og i ni kampe på fremmed græs er det blot lykkedes holdet at vinde én gang, mens hele syv opgør er tabt.

Vender skuden søndag for FCN? Det tror vi ikke. BIF har bevist, at holdet kan vinde trods skader blandt stamklientellet, og FCN fortsatte sin dårlige udebanestatistik i forårspremieren i Esbjerg (1-2). Vi satser derfor på 1-tallet til odds 2.15 og på, at hjemmeholdet scorer først for 15. gang i sæsonen (odds 1.65).

Hjemmeholdet må undvære de skadede spillere Khalid Boulahrouz, Martin Albrechtsen, Michael Falkesgaard, Bram Verbist og Mikkel Thygesen. FCN er uden Kasper Lorentzen og Søren Christensen.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at BIF vinder til odds 2.15
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!