Superligaen: Brøndby sætter tingene på plads i Haderslev


SønderjyskE 4.00 Uafgjort 3.50 Brøndby IF 1.90 (Kickoff søndag 19:00)


Superligaens nummer sjok, SønderjyskE, kan næsten uanset resultatet af søndagens sene kamp gå på vinterpause med troen på, at det kan lade sig gøre at redde livet i landets bedste række i løbet af foråret. I de seneste to ligakampe er det således blevet til fire point (1-0 over Esbjerg og senest 2-2 i Viborg).

Modstanderen Brøndby var indtil i søndags decideret flyvende, men 1-3-lussingen på eget græs mod lokalrivalerne FC København gjorde ondt på både spillere og tilhængere i vestegnsklubben. Med en favoritsejr i Haderslev vil BIF dog holde fast i top-3-klubberne.

SønderjyskE har dog ikke været en yndlingsmodstander de seneste par år for vestegnsklubben, der ikke har besejret de lyseblå i de seneste fem ligakampe. Tre SønderjyskE-sejre og to gange uafgjort er det blevet til. Haderslev-klubben vandt 1-0 hjemme i sæsonens første kamp mellem de to hold; det var i øvrigt den første sejr på eget græs mod BIF i 10 forsøg.

"Den sidste kamp i kalenderåret er altid forbandet vigtig. Fordi det er den, man bærer med ind i vinterferien og skal bruge som mental affyringsrampe for foråret. Betydningen af aftenens kamp gøres ikke mindre af den kendsgerning, at Superligaen i denne sæson er historisk tæt", siger BIF-træner Thomas Frank til klubbens hjemmeside.

Umiddelbart er der ikke meget at frygte for gæsternes forsvar, der før derbyet havde holdt buret rent i fem kampe i træk; SønderjyskE har således kun scoret syv kasser i otte hjemmekampe dette efterår. Lars Søndergaards mandskab er det hold i Superligaen, der har scoret færrest mål og lukket flest ind samlet (16-33).

BIF er det næstbedste udehold i tabellen, og vi tror, at de blågule rejser sig igen og går på vinterpause med tre vigtige point. 2-tallet giver odds 1.90.

SønderjyskE er uden Kenneth Fabricius og Florian Hart, der begge er skadet. Brøndby er uden topscorer Simon Makienok.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at BIF vinder til odds 1.90
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!