Superligaen: Danske Europa-hold deler i Parken


FC København 1.70 Uafgjort 3.65 Esbjerg 4.95 (Kickoff lørdag 17:00)


Lørdag mødes to klubber, hvis formkurver fra forårets start er gået i helt forskellige retninger. Mens FC København hev det danske mesterskab hjem på et stærkt efterår og floppede i foråret, præsterede Esbjerg et formidabelt forår med en fjerdeplads og en pokaltitel.

Derfor står den seneste kamp mellem de to klubber også som en slags monument over det seneste halve års tid; midt i maj vandt EfB således 2-0 i Parken over et falmet FCK-hold (første EfB-sejr over FCK i 10 ligaopgør), og det var to af forårets helt store profiler, Peter Ankersen og Martin Braithwaite (nu solgt), der sørgede for de to scoringer.

Fire måneder senere står de to mandskaber så igen over for hinanden på Danmarks nationalstadion - denne gang som de eneste to danske repræsentanter i henholdsvis Champions League og Europa League.

Kigger vi på tabellen er der meget, der har ændret sig siden sidste sæson; ikke for EfB, der før ottende runde ligger nummer fire i Superligaen, men i høj gard for Løverne, der befinder sig på 10. pladsen med seks point for syv kampe og blot én sejr i bagagen.

Dén sejr kom dog i den seneste spillerunde før landkampspausen, da københavnerne vandt overbevisende med 4-1 i Viborg mod et hjemmehold, der ellers havde slået netop EfB med 3-1 ugen forinden. De ellers så succesfulde vestjyder befinder sig i en skidt stime med tre kampe uden sejr, men EfB-træner Niels Frederiksen er optimistisk forud for kampen i Parken lørdag:

"FC København har i de seneste to kampe spillet med større energi og tro på tingene end i de forudgående kampe. Det bliver en svær, men ikke uløselig opgave at spille i Parken, hvor EfB har gode minder fra en sejr i den seneste kamp mod FCK og sejren i pokalfinalen. Vi kan altså godt finde ud af at vinde fodboldkampe i Parken", siger Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Vi tror dog, at FCK og EfB spiller uafgjort for tredje gang i fem indbyrdes opgør. Ståle Solbakken ser ud til at have haft en positiv effekt på FCK-spillernes moral, og vi forudser en meget lige kamp. Løverne har i øvrigt spillet to af sine tre hjemmekampe i denne sæson uafgjort.

Desuden satser vi på, at hjemmeholdets nye angriber Fanendo Adi kommer på tavlen for tredje kamp i træk til odds 2.45, samt at begge hold scorer til odds 1.62.

Hjemmeholdet er uden Marvin Pourie og Kris Stadsgaard samt midtbanespilleren Thomas Delaney, der er i karantæne. Gæsterne har ingen karantæner, men må undvære den nye nordmand Mohammed Fellah, der er småskadet.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.65
Sats på, at Fanendo Adi scorer til odds 2.45


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet