Superligaen: De Stribede fra Odense holder trit med Hestene fra Randers


Randers FC 2.05 Uafgjort 3.50 OB 3.50 (Kickoff søndag kl. 14:00)


I premiererunden var vi lige ved at spille på X'et i kampen mellem OB og SønderjyskE, men endte med at tippe over til hjemmeholdets side. Det skulle vi ikke have gjort. De Stribede fra Fyn var heldige med at få ét point på eget græs mod et sønderjysk mandskab, der var nærgående og solidt spillende. Samme fejl agter vi ikke at begå denne søndag, hvor OB gæster de forsvarende bronzevindere fra Randers FC.

Colin Todd & Co. spillede ligesom OB uafgjort i sæsonens første ligakamp (2-2 ude mod Viborg), men i modsætning til fynboerne burde Hestene have taget alle tre point. To gange var RFC foran, men alligevel formåede man ikke at lukke kampen ned mod et heroisk kæmpende, men ikke decideret imponerende oprykkerhold.

RFC's Ronnie Schwartz ser ud til at begynde, hvor han slap i den forgangne sæson. To meget flotte mål scorede han mod VFF, og den tidligere AaB-angriber ligner pt. en af de absolut farligste mænd i den bedste danske række. Det skal blive spændende at se, hvordan et vaklende OB-forsvar vil tackle udeholdets bomber.

Troels Bech kan midt i elendigheden (OB har kun vundet én ligakamp siden årsskiftet) glæde sig over, at de to backprofiler Espen Ruud og Bashkim Kadrii er tilbage i truppen efter overstået karantæne. Deres fravær var mærkbart i kampen mod SønderjyskE, hvor OB's spil virkede låst og hæmmet.

Sidst de to klubber mødte hinanden (i marts), endte det med en målløs pointdeling i Odense. Vi tror ikke på en gentagelse denne søndag sidst i juli - dertil er RFC's offensiv simpelthen for slagkraftig og OB's defensiv for vaklende. Over 2.5 mål til odds 1.80 er et godt alternativ, hvis man ikke føler sig tryg ved et resultatspil.

Randers vandt 3-2, sidst OB gæstede Kronjylland. Kampen blev spillet i november sidste år, og topscorer Ronnie Schwartz nettede til 2-1; vi tror på, at den giftige herre finder netmaskerne for tredje gang på to kampe søndag, og du får odds 2.40 på ham som målscorer og odds 5.40 som første målscorer. 

Historisk set har RFC haft det meget, meget svært mod OB med blot fire sejre i 21 indbyrdes opgør og sølle én sejr i otte hjemmekampe. Så er spørgsmålet, om man foretrækker at lægge vægt på statistik eller på form. Sådan som OB spillede mod SønderjyskE, kan vi ikke forsvare at spille på 2-tallet til det ret lave odds 3.50. Uafgjort til samme odds giver fin spilværdi, og de seneste seks indbyrdes opgør har da også været meget tætte. Hvis et af holdene vinder, tror vi på hjemmeholdet, men vi mener, at det lugter af uafgjort for femte gang i ni indbyrdes opgør i Randers.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.50
Sats på, at Ronnie Schwartz scorer til odds 2.40
Sats på, at der bliver scoret over 2.5 mål til odds 1.80 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet