Superligaen: Esbjerg efterlader sølle SønderjyskE i sølet


SønderjyskE 3.25 Uafgjort 3.45 Esbjerg 2.15 (Kickoff fredag 18:30)


Det begynder at se sværere og sværere ud for SønderjyskE i bunden af Superligaen, hvor Haderslev-klubben pt. har syv point op nærmeste rival. Fredag møder de lyseblå Esbjerg, og de to holds seneste møde tilbage i september var på mange måder symptomatisk for sønderjydernes sæson indtil videre.

Inden kampen i Esbjerg havde SønderjyskE vundet syv kampe i træk mod vestjyderne, men opgøret endte med en vestjysk sejr på hele 4-1, og det var en overtidsscoring på straffe, der pyntede på resultatet for de sønderjyske gæster.

Esbjerg har imidlertid ikke vundet i sine seneste fem ligakampe, og det kan måske give SønderjyskE et håb om, at der ligger point og venter fredag aften på hjemmebanen i Haderslev. Seks scorede mål på eget græs i syv kampe lover dog ikke godt for værterne.

EfB fik sat en prop i nederlagsstimen før landsholdspausen, da de blåhvide spillede 1-1 på hjemmebane mod de forsvarende mestre, FC København. Vestjyderne spillede en fornem første halvleg, men efter pausen fungerede spillet ikke for holdet, der på flotteste vis har spillet sig videre fra sin Europa League-gruppe.

SønderjyskE har fået store øretæver i de seneste fire ligakampe og er pt. ligaens dårligste hjemmehold med syv point for syv kampe på eget græs og en håbløs målscore på 6-14. EfB har samme pointgennemsnit på udebane, men har lavet 10 mål i de syv udekampe hidtil.

EfB kan med en sejr hoppe helt op på tredjepladsen, så det siger sig selv, at det bliver en hård fight om pointene fredag aften. Hvis SønderjyskE skal gøre sig håb om at overleve i Superligaen, så er det kampe som denne, der skal kaste point af sig.

Desværre for Lars Søndergaard er der ikke meget, der tyder på, at det ikke bliver til det syvende liganederlag i træk fredag aften, og odds 2.15 på 2-tallet ligner det mest fornuftige bet. Esbjerg-spillerne har haft tid til at komme til hægterne efter et intenst kampprogram, og selvom det næppe bliver til en 4-1-sejr ligesom sidst, så tror vi på, at vestjyderne tager hjem med tiltrængte tre point.

Hjemmeholdet må undvære midtbanegeneralen Henrik Hansen, der er i karantæne, samt de skadede Bo Storm, Ayoub Sørensen og Adigun Salami. Gæsterne er uden karantæneramte Emil Lyng og Hans Henrik Andreasen samt midtbanefighteren Magnus Lekven, der fortsat er skadet.
 

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder til odds 2.15
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!