Superligaen: Esbjerg fortsætter sin gode stime mod AaB


Esbjerg 1.95 Uafgjort 3.45 AaB 3.90 (Kickoff mandag kl. 19:00)


10 kampe i Superligaen mellem Esbjerg og AaB og ikke så meget som én sejr til aalborgenserne. Det er status forud for mandagskampen mellem sidste sæsons helt store positive overraskelse, EfB, og Kent Nielsens rødhvide tropper fra Nordjylland.

De blåhvide vestjyder har udviklet sig til lidt af en ond ånd for AaB, der har tabt fem af de seneste 10 ligakampe mod EfB. Frem til 2008 var det i høj grad AaB, der havde overtaget mod EfB, men det sluttede i foråret 2009, da vestjyderne vandt 3-1 på eget græs takket være to kasser fra Jesper Lange og et enkelt fra Jesper Jørgensen.

Én ting er, at AaB ikke kan vinde over EfB, men nordjyderne kan tilsyneladende heller ikke score, når det er traditionsklubben fra vestkysten, der er modstanderen. AaB har således ikke passeret EfB's sidste skanse i de seneste fire indbyrdes opgør og har blot scoret to gange i de seneste ni. Det er skræmmende læsning for AaB's spillere, der tabte 1-0, da de to hold mødtes i Esbjerg tilbage i april.

En del udskiftninger på EfB's hold og på trænerbænken skabte tvivl om,hvorvidt holdet kunne følge op på sidste sæsons fantastiske bedrifter. Den tvivl blev eftertrykkeligt gjort til skamme, da Niels Frederiksen & Co. smadrede de forsvarende sølvvindere fra FC Nordsjælland med hele 4-0 i premiererunden.

"Spillerne er fortsat meget ydmyge og træner godt. Resultatet mod FC Nordsjælland giver en naturlig positiv selvtillid og en indsprøjtning af ekstra energi, men ikke i retning af at tro, at nu kommer det hele af sig selv", siger EfB-træneren til klubbens hjemmeside.

I FCN-kampen blev både Martin Braithwaite og nyindkøbet Mick van Buren dobbelte målscorere, og det skal blive spændende at se, om den duo kan sørge for de mål, der trods en formidabel sæson ikke var nok af fra EfB's side før sommerferien. Van Buren ligner en lynhurtig og kølig angriber, og der er ingen tvivl om, at Kent Nielsen har fokuseret på, hvordan AaB-defensiven kan sætte en stopper for hollænderen.

En stopper satte AaB for mestrene FC København i første runde. 2-1 vandt man over Løverne, og dermed viste de rødhvide, at 0-3-fadæsen mod Dila Gori i Europa League-kvalen ikke havde skadet selvtilliden i nævneværdig grad. Vi tror dog ikke, at AaB kan følge op på sejren over FCK, når modstanderen er den onde ånd fra Esbjerg. Vi satser på en relativt komfortabel favoritsejr i mandagskampen.

Gæsterne må fortsat undvære den skadede forsvarsspiller Kenneth Emil Petersen. Ingen af holdene har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder til odds 1.95


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet