Superligaen: Esbjerg og Brøndby giver os endnu en fodboldfest


Det er ikke mere end en måned siden, vi sidst så Esbjerg tage imod Brøndby IF, og hvis 2-2-kampen er noget, man kan gå efter, ja, så venter der os en spændende, intens og underholdende dyst i Vestjylland i søndagens sene kamp. I det hele taget har det været meget lige gennem historien, når de to klubber har mødt hinanden i Esbjerg; fem hjemmesejre, otte uafgjorte og seks sejre til gæsterne fra den københavnske vestegn er det blevet til.

Syv point skiller de to klubber i tabellen, hvor BIF før opgøret indtager femtepladsen, mens EfB ligger nummer 10. Mens esbjergenserne kun har tabt én kamp på eget græs i denne sæson (0-1 mod Randers FC), har BIF kun vundet én gang på udebane (3-0 mod FC Nordsjælland). Begge klubber kommer med sejre i bagagen; mens EfB vandt 2-0 over OB i den forgangne runde, smadrede BIF FC Vestsjælland med 5-0 på hjemmebane.

"Pilene peger den rigtige vej for begge hold. Brøndby har forbedret sig offensivt med spillernes indbyrdes forståelse, kombinationer og fart på den sidste tredjedel af banen", siger EfB-træner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Om os selv vil jeg fastholde, at vi i de tidligere kampe ikke har været så ringe, men vi har på det seneste øget tempoet og fået mere gang i omstillinger og genpres. Jeg tror igen på en åben og lige kamp med masser af angreb og afslutninger".

EfB skal forsøge at fortsætte de gode takter fra sejren over OB, mens BIF er tvunget til at vinde, hvis de blågule skal holde trit med de andre tophold. De færreste regner med, at de blåhvide bliver en del af nedrykningskampen, og det ser ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før esbjergenserne tager et betragteligt hop opad i tabellen.

Vi tror, det bliver en hektisk og målrig affære ligesom sidst, klubberne tørnede sammen. Begge hold spiller offensiv fodbold, og begge hold skal bruge tre point. En gentagelse af 2-2-resultatet fra sidste måned er pt. sat til odds 14.00, og vi tror, det ender med endnu en pointdeling mellem to hold, der står rigtig godt til hinanden.

EfB stiller op uden Jens Berthel Askou, Emil Lyng, Jesper Rasmussen og Jonas Jensen.

Gæsterne er uden Fredrik Semb og Ferhan Hasani.

Ingen af klubberne har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!