Superligaen: Esbjerg og FC Nordsjælland deler i porten mandag aften


Esbjerg 2.80 Uafgjort 3.35 FC Nordsjælland 2.45 (Kickoff mandag kl. 19:00)
 

Første runde i Superliga-sæsonen 2013/14 afsluttes mandag aften i Esbjerg, hvor de forsvarende sølvvindere fra FC Nordsjælland kommer på besøg. De to klubber stod også over for hinanden i sidste runde af den forgangne sæson, og dengang endte det med en 1-0-sejr til FCN i Farum.

Siden den kamp er der sket en hel del i de to klubber. Hos EfB har man sagt farvel til cheftræner Jess Thorup, og ind er kommet Niels Frederiksen fra Lyngby. Desuden er holdets vel nok mest markante spiller i sidste sæson, målmand Lukas Hradecky, rejst østpå til Brøndby.

Hos FCN har der været gang i svingdøren, og ind er kommet et væld af offensive profiler som Jens Stryger Larsen, Martin Vingaard og Kim Aabech. Klubbens store forsvarstalent Jores Okore har byttet tilværelsen i Farum ud med en lukrativ millionærtilværelse i Premier League hos Aston Villa, og det skal blive spændende at se, hvordan holdet vil tackle det markante fravær i det centrale forsvar.

"FC Nordsjælland er et af de bedste hold i ligaen, og vi skal være i stand til at håndtere modstandernes måde at spille på og finde den rigtige balance mellem at angribe og forsvare. Men vi har nogle ting, vi kan slå dem på, blandt andet vore omstillinger og fysikken. En af fordelene ved at have unge spillere er deres gåpåmod, energi og ubekymrethed. Vi skal ud over stepperne for øjnene af vores hjemmepublikum, og vi glæder os", siger EfB's nye træner, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside.

Frederiksens cheftrænerkollega hos FCN, Kasper Hjulmand, anerkender, at det bliver en svær opgave mandag aften i det vestjyske:

"Esbjerg er et godt hold og havde en rigtig flot sæson, som de formentlig bygger videre på. De har fået en ny træner, og derfor kan man ikke helt endnu sige, om der bliver ændret på nogle ting i spillet, men vi føler, at vi har forberedt os godt, og vi fokuserer altid på vores eget spil. Der er dog ingen tvivl om, at der kommer til at gå noget tid, før vi ser det bedste fra vores hold. Der er mange nye spillere og deriblandt en del unge spillere, det vil tage tid, men vi er også sikre på at det bliver rigtig godt", siger Hjulmand til FCN's hjemmeside.

Kigger vi på de indbyrdes opgør gennem historien, så finder vi ud af, at det har været meget lige mellem de to klubber. 14 sejre er det blevet til for begge hold, mens seks er endt uafgjort. Det samme mønster gør sig gældene i de seneste 10 indbyrdes kampe, hvor hvert hold har vundet fire gange.

Som skrevet indledningsvis er der tale om to hold, der har gennemlevet en betragtelig udluftning i rækkerne den seneste måneds tid, og derfor tror vi, det bliver en ganske lige affære, hvor begge mandskaber vil stille sig tilfredse med at få ét point med videre ind i turneringen; det vigtigste er med andre ikke at tabe, selvom det næppe er noget, vi får Frederiksen eller Hjulmand til at indrømme. 1-1 (odds 6.50) eller 2-2 (14.00) er vores bud på resultatet.

EfB må undvære Peter Ankersen, mens FCN er uden dirigenten Nicolai Stokholm samt firkløveret Morten Nordstrand, Søren Christensen, Uffe Bech og Kasper Lorentzen.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.35


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet