Superligaen: Esbjerg rider videre på bølgen og drukner Viborg


Viborg 3.30 Uafgjort 3.40 Esbjerg 2.15 (Kickoff søndag 15:00)


Det var nok de færreste, der havde regnet med, at Esbjerg kunne score fire gange mod den franske storklub Saint-Étienne, men det var ikke desto mindre lige, hvad vestjyderne gjorde i torsdags i den første af to kampe om at komme med i Europa Leagues gruppespil. Søndag eftermiddag skal Niels Frederiksen & Co. forsøge at tage energien og selvtilliden fra 4-3-sejren med tilbage til den hjemlige liga, hvor oprykkerholdet Viborg venter:

"Jeg håber, vi magter omstillingen. Det er en kamp, der gælder tre point, og sådan en kamp skal vi være i stand til at spille. Vi vil gerne tage til Frankrig med selvtillid, tro på egne evner og en god fornemmelse, og hvis spillerne har lyst til at spille mod Saint-Étienne på torsdag, skal de vise det i kampen mod Viborg", siger EfB's cheftræner til klubbens hjemmeside og understreger, at Viborg ikke er et hold, der skal undervurderes:

"Viborg er et af de få hold, der kun har tabt én kamp - én færre end os - holdet har scoret i alle kampe, to mål i snit, og har ikke tabt på hjemmebane. Viborg har en god organisation og to skarpe angribere i Dalgaard og Stankov, så mange ting gør det til et svært hold at spille imod".

Det hører dog med til historien, at Ove Christensen og VFF kun har vundet én ud af de første fem kampe og har lukket hele ni mål ind. Desuden har holdet ganske rigtigt ikke tabt på hjemmebane endnu, men har på den anden side heller ikke vundet; to uafgjorte er det blevet til. Seks point i fem kampe er bestemt godkendt for en oprykker, men de grønklædte forventer næppe, at EfB gør det ligeså nemt for dem, som SønderjyskE gjorde det i den forgangne runde, hvor Viborg vandt hele 3-0 i Haderslev.

Vi forventer, at EfB-spillerne er en smule trætte i stængerne efter den hårde kamp torsdag aften, men efterhånden som kampen udvikler sig, satser vi på, at gæsternes stærkere trup sætter tingene på plads og vinder kampen. Det er to af de mest scorende mandskaber i Superligaen, og ingen af holdene er endnu gået fra banen i denne sæson uden at score. Vi satser derfor på 2-tallet samt over 2.5 mål til odds 1.80.

Sidst de to jyske klubber mødtes i Superligaen, var tilbage i 2008, og her vandt EfB 2-1 på hjemmebane. VFF har ikke formået at besejre vestjyderne i de seneste syv indbyrdes ligaopgør.

Hjemmeholdets Mikkel Rask er i karantæne, mens den FCK-ejede Pape Pate Diouf kan få ligadebut for EfB. Jerry Lucena er gledet ud af de blåhvides trup i forhold til kampen mod Saint-Étienne.
 

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder til odds 2.15


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet