Superligaen: Esbjerg vil stadig have sæsonens første sejr til gode efter møde med AaB


Det er svært at forstå, men et af forårets allerbedste hold i Superligaen Esbjerg står efter fire runder af denne sæson uden sejr. 0-0-resultatet på hjemmebane mod oprykkeren Silkeborg IF var blot den seneste af en række skuffelser, der toppede (eller ramte bunden om man vil) med nedturen i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Lørdag skal EfB, der umiddelbart har spillet bedre, end de blot to point fortæller, så på en svær udebanetur til Aalborg, hvor de forsvarende mestre, AaB, venter. Efter den sensationelle 2-0-sejr i Zagreb mod Dinamo kom AaB'erne ned på jorden igen i den forgangne runde, da doublevinderne meget skuffende smed en 1-0-føring væk på eget græs og tabte til FC Nordsjælland.

Ingen af de to mandskaber har været skræmmende foran mål i Superligaen, hvor AaB har et snit på ét mål per kamp, mens EfB blot har lavet tre kasser i fire kampe. Under 2.5 mål giver odds 2.05.

"Både resultatmæssigt og spillemæssigt var Esbjerg og vi de to bedste hold i foråret, og også i starten af den nye sæson har Esbjerg været et af Superligaens bedst spillende mandskaber", siger AaB-træner Kent Nielsen med sædvanligt diplomati til klubbens hjemmeside - noget der går igen i modpartens udtalelser inden lørdagskampen:

"AaB er et rigtig godt fodboldhold, der har formået at integrere helt unge spillere som Børsting og Blåbjerg på holdet i fravær af Ahlmann, Spalvis og Kusk. Mentalt indstiller vi os på ikke at have bolden lige så meget som i de foregående kampe", siger EfB's cheftræner, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside.

Nordjyderne har det notorisk svært mod esbjergenserne, som de rødhvide kun har besejret én gang i de seneste 13 ligakampe, og hele syv gange har de to klubber delt i porten, når der er blevet spillet i Aalborg.

EfB har spillet udmærket i denne sæson, men har som sagt ikke magtet at tage sejren en eneste gang, og AaB vil muligvis have et øje på næste uges Champions League-kamp mod APOEL. Vi finder derfor spilværdi i X'et til odds 3.40.

AaB har Nicolaj Thomsen, Rasmus Thelander, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Søren Frederiksen, Gilli Sørensen og Lukas Spalvis på skadeslisten.

EfB må undvære Martin Bergvold, Michael Jacobsen, Jerry Lucena, Frederik Rønnow, Jacob Nielsen og Mikkel Vestergaard.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40