Superligaen: Europa-sultne Esbjerg sætter en stopper for SønderjyskE's pointhøst


Det er to formstærke jyske hold med masser at spille for, der skyder 31. runde af årets Superliga-sæson i gang onsdag aften. Esbjerg kommer med en imponerende 2-0-udesejr over AaB i bagagen og er ubesejret i fem ligakampe, mens gæsterne fra SønderjyskE med klubbens første sejr over Viborg nogensinde overhalede de grønklædte midtjyder og satte sig på tabellens 10. plads.

Da FC København og AaB har spillet sig i pokalfinalen, er der Europa League-kvalifikation i udsigt for den klub, der slutter på femtepladsen, og inden tredjesidste runde er det netop EfB, der sidder dér i kraft af en bedre målscore end subtoprivalerne FC Nordsjælland. Det vil være en imponerende bedrift af vestjyderne, der i denne sæson har klaret sig så flot i Europa League, men som også har måttet erkende, at de europæiske anstrengelser kostede mange point i efteråret.

Vi ramte 4 ud af 6 kampe med vores spilforslag i den forgangne runde. Læs blogredaktørens evaluering af 30. spillerunde i Superligaen!

Udeholdet fra Haderslev har fået point i fire af sine seneste fem kampe, og trods en fortsat status som bundhold må selvtilliden og optimismen boble blandt sønderjyderne, som mange havde dømt til nedrykning. Truppen rummer masser af rutine, og det var netop en af de erfarne kræfter, Daniel Jensen, der sørgede for sejrsmålet i søndagens bundgyser mod VFF - et andet mandskab fra nedrykningszonen, der venter EfB i næstsidste runde.

"Det er vigtigt, at vi efter at have mødt tre tophold ikke tager let på at skulle spille mod bundhold, der kæmper med alt, hvad de har", siger hjemmeholdets midtbanedynamo Hans Henrik Andreasen til EfB's hjemmeside og fortsætter:

"SønderjyskE er et typisk overlevelseshold, der er vant til at klare sig, og jeg er overbevist om, at holdet også gør det i denne sæson. Viborg er mere uerfaren på det felt".

HHA & Co. vil dog gøre alt for at gøre overlevelseschancerne dårligere for SønderjyskE i onsdagens tidlige aftenkamp, ligesom de blåhvide gjorde det i sæsonens første hjemmekamp mod SønderjyskE, der måtte rejse hjem til Haderslev med en 1-4-lussing rungende i hovederne. SønderjyskE fik dog hævn på hjemmebane to måneder senere, da holdet vandt 1-0 på mål af ... ja, Daniel Jensen såmænd.

Det var vigtigt for EfB at få gang i de to angribere Pusic og Van Buren mod AaB, og det skal blive spændende at se, om de to herrer kan overstråle gæsternes dynamiske angrebsduo bestående af Okotie og Bechmann, der tidligere i sæsonen har vist, at de er klar til at slå til på de lyseblås kontraløb.

Vi forventer et aggressivt spillende hjemmehold, der vil forsøge at videreføre den gode energi, der har været på banen de seneste par uger, mod rækkens dårligste udehold. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Niels Frederiksens mandskab har haft en dag mere at restituere i efter den forgangne runde. Vi satser derfor på en kneben sejr til værterne, der dermed tager endnu et skridt mod europæisk bold efter sommerferien.

Jeppe Andersen, Emil Lyng, Frederik Rønnow, Jacob Nielsen, Mohammed Fellah og Jens Berthel Askou alle er skadet for hjemmeholdet.

Gæsterne har Daniel Christensen i karantæne og har Adigun Salami samt Mark Gundelach på skadeslisten. Johan Absalonsen er tvivlsom.

Spilforslag:
Sats på, at EfB vinder kampen til odds 1.62