Superligaen: FC Midtjylland lever op til favoritværdigheden i derby mod Viborg


Med søndagens overraskende pointtab til førerholdet, AaB, lugter den nærmeste forfølger, FC Midtjylland, blod, når Ulvene mandag eftermiddag skal spille derby på eget græs mod bundholdet Viborg FF.

FCM vil med en sejr blot have ét point op til nordjyderne, der ellers så ud til at have sat kursen direkte mod et dansk mesterskab. VFF derimod har store problemer i den anden ende af tabellen, hvor der er to point op til nedrykningsstregen. De grønblusede er uden sejr i fire kampe og ligner oplagte kandidater til en tur tilbage i den næstbedste række.

Hjemmeholdet går naturligvis ind til derbyet som storfavorit - ikke mindst set i lyset af fredagens 4-0-ydmygelse af AGF i Aarhus. Desuden har VFF blot vundet tre gange på udebane ud af 14 forsøg i denne sæson. 

"Jeg forventer et tæt opgør mod et fysisk stærkt og velorganiseret Viborg-hold, som har mange dygtige individualister samtidig med, at de har et stærkt kollektiv. Det skal vi kunne stå imod, og det gør vi bedst ved at følge op på de gode takter, som vi viste i Aarhus, hvor vi offensivt spillede en rigtig fin og levende omgang fodbold samtidig med, at vi var godt organiseret", siger FCM-træner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Statistikken taler også FCM's sag; Herning-klubben har ikke tabt til lokalrivalerne i de seneste ni indbyrdes opgør, og sidst de to midtjyske klubber mødtes, vandt FCM 3-2 i Viborg.

Efter en mindre heldig periode ser FCM ud til at være på toppen igen, og vi har ikke fantasi til at forestille os, hvordan gæsterne, der har to offensive profiler i karantæne, skal kunne følge med værterne gennem 90 minutter søndag eftermiddag. Vores spilforslag lyder på hjemmesejr til odds 1.50, mens de mere risikovillige bør satse på, at FCM også vinder med handicap 0-1 til odds 2.40.

FCM er uden de skadede spillere Erik Sviatchenko, Kolja Afriyie og Izunna.

Gæsterne har Aleksandar Stankov og Wilton Figueiredo i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at FCM vinder til odds 1.50