Superligaen: FC Midtjylland og AaB leverer tæt topkamp


Superliga-runde 15 sluttes af med manér, når rækkens suveræne førerhold, FC Midtjylland, søndag aften tager imod de forsvarende doublevindere, AaB. På trods af at 13 point skiller de to jyske klubber i tabellen, er der meget, der tyder på, at gæsterne fra Nordjylland har, hvad der skal til for at gøre livet surt for Ulvene. Kent Nielsens udvalgte har således vundet tre ligakampe i træk uden at lukke mål ind og er ubesejret i de seneste fire.

FCM stiller ikke overraskende op som favoritter i det spændende opgør, men værterne har både karantæner og skader blandt nøglespillere at slås med, og umiddelbart er der lagt op til en helt åben kamp. Det bør i øvrigt noteres, at AaB er det eneste hold, der har forhindret FCM i at score i denne sæson; det skete, da aalborgenserne vandt 2-0 på hjemmebane den 26. juli. En gentagelse af det resultat er pt. sat til odds 19.00.

Historisk set har AaB et godt kram på FCM, der ikke har formået at besejre nordjyderne i de seneste fem indbyrdes ligamøder. I den periode er det blevet til fire AaB-sejre og én uafgjort. Pointdelinger er i øvrigt yderst sjældne i netop denne dyst; blot fire gange i 43 kampe er de to klubber gået fra banen med ét point hver. Du får odds 1.31 på, at heller ikke denne kamp ender uafgjort.

"Vi har vist i denne sæson, at statistikker er til for at brydes", siger FCM-cheftræner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Inden vi to gange i streg slog Silkeborg, havde vi også i nogens øjne et Silkeborg-kompleks, så kampen er en god anledning for os til at bryde en ny statistik, og det er det, vi har i sinde at gøre".

I den modsatte lejr er der også optimisme at spore, selvom FC Midtjylland endnu ikke har afgivet så meget som ét eneste point på eget græs:

"Vi har en realistisk tro på, at præsterer vi optimalt, så har vi også en god chance for at hente point i Herning", siger AaB-træner Kent Nielsen til klubbens hjemmside.

Vi er enige. FCM er mere presset af skader og karantæner end på noget andet tidspunkt af denne sæson, og AaB bliver bare bedre og bedre. Vi tror ikke, det rækker til en sejr søndag aften for de rødhvide, der blot har formået at hente én sejr på udebane i denne sæson. Til gengæld har holdet spillet halvdelen af de seks udekampe uafgjort, og det tror vi, holdet gør igen.

Det er værd at bemærke, at de to klubber aldrig har spillet 0-0 i Superligaen. Vores resultattip er 1-1 mellem FC Midtjylland og AaB til odds 7.00.

Hjemmeholdet har Petter Andersson og Patrick Banggaard i karantæne, mens Morten 'Duncan' Rasmussen, Jakob Poulsen, Erik Sviatchenko og Eyjolfur Hedinsson er skadet.

Gæsterne fra Aalborg må se bort fra Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Kasper Pedersen og Lukas Spalvis.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.50

LÆS MERE: Følg vores fyldige blogdækning af Superligaen!