Superligaen: FC Midtjylland tager sikker sejr mod formsvage FC Vestsjælland


Med weekendens sejre til Randers FC og FC København er der lagt et mindre pres på Superligaens førerhold, FC Midtjylland, der før mandagens hjemmekamp mod FC Vestsjælland har syv point ned til kronjyderne og otte ned til københavnerne. Netop FCK er modstanderen i næste runde, der samtidig er årets sidste af slagsen i landets bedste række. Først skal Ulvene fra Herning dog leve op til favoritværdigheden mod bundholdet fra Slagelse.

Glen Riddersholm & Co. har en noget nær perfekt statistik mod Vikingerne, der i fire ligakampe mod FCM kun har taget et enkelt point. Siden 2-2-resultatet i Herning i den første dyst mellem de to klubber har midtjyderne vundet tre gange - to gange hjemme og én gang i Slagelse. I den seneste kamp - sidst i september - havde FCM dog visse vanskeligheder og vandt kun takket være et mål i det 80. minut af Sylvester Igboun.

Siden dengang har klubberne fjernet sig fra hinanden i tabellen, som føres suverænt af FCM, mens FCV er gledet langsomt, men sikkert ned gennem rækkerne, hvor Slagelse-klubben pt. befinder sig på 11. pladsen med fire point op til stregen. Sagen er derfor klar for Michael Hansens udvalgte mandag aften: Alt andet end point vil betyde, at FCV overvintrer under nedrykningsstregen sammen med nummer sjok, Silkeborg IF.

"Vi skal ud og dominere, ligesom vi har gjort på hjemmebane i sæsonen", siger FCM-træner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Vi skal sætte et højt tempo i kampen og spille aggressivt. Og så skal vi veksle mellem de ting, vi er gode til på banen. Det er en meget vigtig kamp, hvor vi kan lægge yderligere på i tabellen, og vi går benhårdt efter tre point".

Mens FCM har vundet samtlige otte hjemmekampe i denne sæson, så er FCV ét af Superligaens dårligste udehold med én sejr og syv nederlag. Ingen andre hold har lukket så mange mål ind på fremmed græs som vestsjællænderne (19), der nu har tabt tre kampe i træk, og som er gået fra banen uden at score i de seneste to runder. Mål skal der med al sandsynlighed til, hvis gæsterne skal gøre sig håb om point mandag aften i Herning.

FCM satte tingene på plads i sidste weekend med 2-0-hjemmesejren over mestrene fra AaB, og det er groft sagt noget nør umuligt at forestille sig, at et formsvagt bundhold som FCV kan byder topholdet trods på Danmarks mest skræmmende hjemmebane. Vi satser på endnu en 2-0-sejr til midtjyderne, hvilket giver odds 6.75. Hjemmesejr uden mål til udeholdet giver odds 1.94, mens FCM-sejr med handicap -1 er sat til odds 1.89

Hjemmeholdet har Izunna og Rilwan Hassan i karantæne, mens Erik Sviatchenko og Eyjolfur Hedinsson fortsat er ude med skader.

Gæsterne har Rasmus Festersen og Jean-Claude Bozga i karantæne, mens Anders Randrup, Michael Lumb og Thomas Villadsen alle er skadet.

1, X eller 2?
Sats på, at FCM vinder kampen til odds 1.30

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!