Superligaen: FC Midtjylland udnytter Viborgs manglende stabilitet


Viborg 4.05 Uafgjort 3.45 FC Midtjylland 1.90 (Kickoff fredag 18:30)


Fem kampe uden sejr havde Superligaens førerhold, FC Midtjylland, spillet, før Ulvene i sidste runde endelig ramte plet med en overbevisende 3-0-sejr på hjemmebane mod Esbjerg. Det var i sidste øjeblik for Glen Riddersholm & Co., der presses bagfra af forfølgerne - især AaB.

Fredag venter der holdet en tricky udebanekamp mod lokalrivalerne fra Viborg. Sidst de to midtjyske klubber mødtes (efter en pause på over fem år), endte det 0-0 i Herning, og umiddelbart er der da også lagt op til en tæt kamp i Viborg.

Ove Christensens grønklædte tropper har kun tabt én hjemmekamp i denne sæson (1-4 mod FC København) og indtager før 15. runde femtepladsen i tabellen med syv point op til fredagens modstander. 

Det har været meget op og ned for VFF på det sidste. I de seneste fem ligakampe har holdet vundet to, tabt to og spillet en enkelt uafgjort. Det er med andre ord svært at vide, hvor man har Viborg, der i sidste runde tabte 1-2 på udebane mod AGF.

FCM har kun tabt én udekamp i denne sæson, og vi tror ikke, at de rødsorte fra Herning løber ind i deres andet udebanenederlag fredag. Vi hælder mod 2-tallet, men erkender, at spilværdien ligger på X'et til odds 3.45.

I Morten 'Duncan' Rasmussen har gæsterne en topscorertype, der med to mål i sidste runde fik skudt sig til tiltrængt selvtillid og otte ligamål i alt. Det skal blive spændende at se, om han kan overstråle Superligaens topscorer, Thomas Dalgaard, der med en straffesparksscoring i kampen mod AGF kom op på 10. ligamål i denne sæson. 

FCM har forsvarsspilleren Erik Sviatchenko i karantæne, mens Eyjolfur Hedinsson og Tim Janssen fortsat er skadet.
 

Spilforslag:
Sats på, at FC Midtjylland vinder til odds 1.90
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!