Superligaen: FC Nordsjælland lever op til favoritværdigheden mod kriseramte OB


Både FC Nordsjælland og OB har måttet lægge ryg til mange drillerier i den forgangne uge, efter at begge klubber blev slået ud af pokalturneringen af mindre klubber. I modsætning til mandagens modstander fra det fynske har FCN-spillerne dog næppe haft svært ved at ryste pokal-exit'en af sig, eftersom der er masser at glæde sig over i Superligaen, hvor Farum-holdet pt. befinder sig på fjerdepladsen.

I Odense ser tingene ganske anderledes ud. Nederlaget til Brønshøj - bundklub i 1. Division - var således blot kulminationen på et elendigt efterår, der kun har kastet én sølle sejr af sig i Superligaen. De Stribede ligger før Runde 9's sidste kamp på næstsidstepladsen og er uden sejr i fire kampe i træk, hvis man tæller DBU Pokalen med.

De mange dårlige resultater og skuffende præstationer har naturligvis ført til spekulationer om cheftræner Troels Bechs fremtid, og den karismatiske OB-leder nægter ikke, at det kan ende med en fyring. Spørgsmålet er, om et nederlag til favoritten FCN mandag aften vil resultere i en fyringsseddel. Det afhænger sandsynligvis af, hvordan man eventuelt taber. Et snævert nederlag og en god indsats vil ikke betyde store ridser i lakken.

"Vi har en trup, der kan byde FC Nordsjælland trods, og som kan spille lige op med dem. Vi skal være klar til at håndtere deres dygtige kanter, og vi skal være stærke i én-mod-én-situationerne og give hinanden god opbakning. Det kan samtidig give os gode muligheder for kontrachancer", siger OB-træner Troels Bech til klubbens hjemmeside.

LÆS MERE: Her er oddsene på Troels Bechs overlevelseschancer i OB

Den optimisme er der næppe mange andre end OB-folkene, der går rundt med før opgøret på kunstgræsset i Farum. Vi skal over fire år tilbage i tiden for at finde den seneste OB-sejr i Farum (4-1), og FCN har besejret fynboerne i de seneste to indbyrdes opgør, hvor OB'erne ikke engang er kommet på tavlen.

Gæsterne er desuden plaget af mange større eller mindre skader, og det må have gjort mere end almindelig ondt at se SønderjyskE's Adama Guira udligne fem minutter før tid i sidste rundes hjemmekamp (OB har endnu ikke vundet på eget græs i denne sæson). Særligt defensiven er hårdt ramt, hvilket er kritisk, når man i forvejen kun har holdt buret rent én gang i de seneste 11 ligakampe (hvis man tæller sidste sæson med).

Mandagens værter bobler trods det overraskende pokalnederlag til lilleputten SC Egedal efter straffespark af selvtillid. Offensiven kører derudaf, og Tigrene rejste sig hurtigt efter 0-3-lussingen til Brøndby IF og vandt to 2-1-sejre i træk, hvoraf de tre point på hjemmebane mod førerholdet, FC Midtjylland, sidste weekend var sæsonens hidtil største gevinst og moralboost. FCN har pt. fem point op til førstepladsen med en kamp i hånden.

Det eneste, der skulle tale for en overraskelse, er Superligaens uforudsigelighed samt det faktum, at FCN's defensiv bestemt ikke har set imponerende ud med 12 indkasserede mål.

Lad os være ærlige: Det er mere end svært at se, at OB skal kunne besejre FCN. Det eneste, der skulle tale for en overraskelse, er Superligaens uforudsigelighed samt det faktum, at FCN's defensiv bestemt ikke har set imponerende ud med 12 indkasserede mål (kun FC Vestsjælland og Silkeborg IF har lukket flere mål ind). FCN har endnu sit første clean sheet til gode på Farum Park.

Vi satser - ikke overraskende - på 1-tallet og på en kamp med en hel del mål. 3-1 til hjemmeholdet er vores resultattip til odds 13.00. Over 2.5 mål giver odds 1.72.

Hjemmeholdet må undvære Lasse Petry, Joe Sise og Oliver Thychosen.

Gæsterne har Ari Skúlason i karantæne, mens Rasmus Falk, Daniel Høegh og Jacob Schoop er skadet. Der er desuden tvivl om Lasse Nielsen, Kasper Larsen og Mikkel Desler.

1, X eller 2?
Sats på, at FCN vinder kampen til odds 1.62