Superligaen: FC Nordsjælland vinder knebent over sejrsløse oprykkere fra Silkeborg


Silkeborg IF havde nok ikke forventet, at det ville blive nemt at rykke op i Superligaen, men at de rødblusede efter seks runder skulle ligge nummer sjok med nul sejre og en målscore på 2-8, havde de nok ikke forudset. Starten på det genoptagne liv i landets bedste række har været uhørt hård for SIF, der skulle helt hen til sjette runde, før holdet formåede at score sæsonens første mål - en negativ rekord i Superliga-regi.

I søndagens tidlige kamp skal oprykkerne så vise, at 2-2-resultatet mod doublevinderen AaB ikke var tilfældigt, og at det ikke nødvendigvis er givet, at de tidligere danmarksmestre ryger tilbage til 1. Division med et brag. Modstanderen er FC Nordsjælland, og Farum-klubben må trods 0-3-lussingen på hjemmebane mod Brøndby IF siges at have fået en ganske acceptabel start på sæsonen 2014/15. Tigrene befinder sig før Runde 7 på fjerdepladsen med fem point op til førerholdet, FC Midtjylland.

Der er ikke noget at sige til, at gæsterne stiller på som favorit, da de rødgule fra Nordsjælland - ud over at have syv point mere end SIF - ikke har tabt til den midtjyske klub i de seneste syv indbyrdes ligaopgør. I denne periode, der strækker sig tilbage til maj 2011, er det blevet til seks FCN-sejre, en enkelt uafgjort og en målscore på 20-8 i nordsjællændernes favør.

FCN spillede i sin seneste udekamp 0-0 mod SIF's oprykningskolleger fra Hobro, hvilket Hobros form taget i betragtning må siges at være et glimrende resultat for Farum-klubben. Søndag eftermiddag er kravet dog alle tre point, hvis der skal holdes snor i blandt andre Hobro i toppen af tabellen, og med offensivspillere som Joshua John (to sæsonmål) og Uffe Bech (fire sæsonmål) bør gæsterne have midlerne til at sætte værterne under pres.

SIF er sammen med Esbjerg det eneste mandskab, der endnu har en sejr til gode i denne sæson, og vi tror ikke den kommer mod et FCN-hold, der er kommet rigtig godt fra land under den nye træner, Ólafur Kristjánsson, som tog over fra chefideologen Kasper Hjulmand. De færreste udenforstående havde nok regnet med, at overgangsperioden ville glide så relativt nemt, men det har ikke desto mindre været tilfældet, og vi satser på, at gæsterne fra Farum vinder søndagens tidlige opgør med et enkelt mål til odds 4.20.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at FC Nordsjælland vinder kampen til odds 2.25