Superligaen: FCM og Esbjerg skal lægge sorte oktober bag sig


FC Midtjylland 2.02 Uafgjort 3.40 Esbjerg 3.60 (Kickoff søndag 19:00)


For en måneds tid siden lignede dette opgør ikke en kamp mellem to hold i resultatmæssig krise i Superligaen. FC Midtjylland kom formidabelt i gang i sæsonen og opbyggede sig hurtigt et stort forspring i toppen af tabellen, mens Esbjerg spillede noget af det bedste bold i Superligaen og fik en del point.

Oktober har imidlertid været hård for begge mandskaber, der er blevet ramt af noget, der kunne ligne en vinterdepression. I midtugen kom prikken over i'et, da FCM og EfB røg ud af pokalturneringen med et 1-3- og et 0-3-nederlag på udebane mod henholdsvis FC Nordsjælland og Lyngby.

FCM blev lørdag hentet af AaB, men kan med point trække fra igen og sætte sig alene på førstepladsen. Ulvene har dog ikke vundet i deres seneste fem ligakampe, så der skal andre boller på suppen, hvis de rødsorte skal gå fra hjemmebanen med en sejr søndag aften.

"Det er to hold, der tørster efter at komme tilbage på sejrssporet. Vi håber, vi kan mærke, at vi er på hjemmebane, og der møder et talstærkt og entusiastisk hjemmepublikum op, som vi har brug for, hvis vi i fællesskab skal tilbage på sejrskurs", siger FCM-træner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Niels Frederiksens EfB-mandskab er som sagt ikke bedre kørende i Superligaen end FCM - tværtimod. Vestjyderne, der ellers har imponeret i Europa League, har tabt de seneste tre ligakampe, og i sidste rundes hjemmekamp mod AGF var spillet usammenhængende og rodet.

EfB ligger i skrivende stund nummer otte med to point ned til nedrykningsstregen og syv point op til FCM på førstepladsen, og selvom holdet er ligaens mest scorende med et snit på to kasser per kamp, så er 20 indkasserede mål i 13 runder ganske enkelt for dårligt.

Esbjerg har det som regel meget svært i Herning, hvor det kun er lykkedes holdet at vinde én gang i 16 forsøg siden 2001. Sejren kom i øvrigt i klubbernes første indbyrdes ligaopgør den 9. september 2001 (2-0 til EfB).

Vi forventer en kamp med scoringer søndag (mål til begge hold giver odds 1.60). Ingen af holdene kan tåle at tabe kampen, og vi tror, at det ender med, at begge klubber for ét point, sådan som det er sket tre ud af de seneste seks indbyrdes ligakampe. X'et til odds 3.40 er det, vi sætter vores penge på i den sene søndagskamp i Herning.

FCM er uden Frank Kristensen og Pione Sisto, mens 

FCM har Kristian Bak Nielsen i karantæne, og det samme gør sig gældende for gæsternes veteran Hans Henrik Andreasen.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40
 


Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet!