Superligaen: Formstærke Brøndby får hævn mod falmet Hobro-hold


Med fem ligakampe i træk uden nederlag og tre gange clean sheet i træk kan man sagtens konkludere, at Brøndby IF endelig er kommet på sporet og har fået styr på defensiven med hjemvendte Daniel Agger som naturligt midtpunkt. De takter bliver der brug for søndag eftermiddag, når de blågule skal på en tricky opgave på udebane mod oprykkerne fra Hobro, der, sidst de tog imod BIF, vandt 2-0 over favoritterne.

Siden dengang har en del dog ændret sig; mens BIF som sagt har fundet formen, er det gået den modsatte vej for HIK på det seneste, hvor nordjyderne har spillet syv ligakampe uden at vinde en eneste. De seneste to kampe er tabt, og Jonas Dals mandskab ser ud til fuldstændig at have tabt pusten. Bevar's, der bliver kæmpet og gået til stålet, men magien, der omgærdede holdet i begyndelsen af sæsonen, er forsvundet.

Som konsekvens er HIK dumpet ned på syvendepladsen, hvorfra der kun er fem point ned til nedrykningsstregen. Med en sejr vil hjemmeholdet på den anden side kun være ét point fra søndagens modstander, BIF, og den negative snak vil forstumme - i hvert fald for en stund.

Mens HIK's hjemmebanestatistik lyder på 2-2-2, så har BIF kun vundet én gang på fremmed græs i denne sæson, mens to kampe er endt uafgjort, og tre er tabt. Thomas Franks mandskab skal kort sagt forbedre sine resultater på udebane, hvis holdet skal have en chance for at ende i top-3. De fleste BIF-folk forventer, at sæsonens blot anden udesejr kommer i hus søndag eftermiddag i Hobro.

Det forventer vi også. Selvom det nok bliver en relativt tæt kamp, så tror vi, at gæsterne hiver en snæver sejr i land og fortsætter sin gode stime. 1-0 til BIF er vores bud på et resultat til odds 7.50.

Hjemmeholdet har Martin Mikkelsen i karantæne.

Gæsterne er stadig uden Ferhan Hasani.

1, X eller 2?
Sats på, at BIF vinder kampen til odds 1.62

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af Superligaen!