Superligaen: Frustrerede esbjergensere må nøjes med ét point mod FC Vestsjælland


Esbjerg sluttede foråret af med at spille seks kampe uden at tabe og er begyndt efteråret med at spille seks kampe uden at vinde. En ganske bizar situation for vestjyderne, der sidste efterår imponerede stort i Europa League og efter vinterpausen leverede en slurtspurt i den forsømte hjemlige liga, hvor det endte med en fin femteplads. Niels Frederiksens hold går søndag aften på banen mod FC Vestsjælland som favorit, men som næstsidst i Superligaen.

Modstanderen fra Slagelse har været som nat og dag alt efter, om holdet har spillet ude eller hjemme. Vikingerne er således de eneste i landets bedste række, der endnu ikke har fået point på fremmed græs, mens det hjemme i Slagelse er blevet til to sejre og én uafgjort. Målscoren på 10-10 fortæller om et hold, der har fået offensiven til at fungere, mens som lukker alt for mange mål ind - senest tre i Hobro (1-3).

Med gæsternes elendige udebanestatistik in mente vil hjemmeholdet tro på, at det er nu, sejren kommer. EfB'erne kunne intet stille op før landholdspausen, da de mødte FC Midtjyllands førerhold i Herning. 0-2 tabte de blåhvide vestjyder, der ugen forinden ellers var tæt på at sikre sig tre point i Aalborg mod et Europa-træt mesterhold fra AaB.

Det bliver ikke nemt for EfB at tøjle FCV's alsidige offensiv. Hele seks forskellige spillere er kommet på tavlen for de blårøde i sæsonens seks første kampe, og særligt Rasmus Festersen har været i hopla med tre scoringer. Esbjergenserne har dog på intet tidspunkt lukket mere end ét mål ind i sæsonens tre hjemmekampe.

Presset er blevet stort på skuldrene af EfB-spillerne, og træner Niels Frederiksen måtte tilmed se sit hold fejle i Europa League-kvalifikationen mod upåagtede Chorzów fra Polen. Kravet er en sejr søndag aften mod et FCV-hold, man aldrig helt ved, hvor man har. Derfor er det også en yderst vanskelig kamp at gætte udfaldet af.

Indtil videre har EfB ikke tacklet presset og den negative omtale særlig godt, og det er ikke sikkert, at to ugers kamppause var det, spillerne havde brug for. Den elendige sæsonstart har fyldt det meste af spillernes tanker, og der er den risiko, at hjemmeholdet vil komme overtændte ud til kampen. Det vil FCV's snedige kollektiv forstå at udnytte. Det hidtil eneste Superliga-opgør i Esbjerg mellem de to klubber endte uafgjort 0-0, og vores bud er endnu et uafgjort resultat - denne gang på 1-1 til odds 7.00.

EfB har forsvarsspilleren Eddi Gomes i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.50