Superligaen: Hobro snupper spinkel sejr mod oprykningskollegaen Silkeborg


Der er sket meget, siden Silkeborg IF og Hobro mødte hinanden i landets bedste række i maj. Ganske vist vandt SIF 2-1 på eget græs, men i dag, små fem måneder senere, er det nordjyderne fra HIK, der går rundt med de bredeste smil, mens der bliver hængt en smule med hovederne i Silkeborg.

Der er blevet skrevet spalter op og ned om Hobros overraskende succes i Superligaen, og før lørdagens sene kamp ligger de blågule på fjerdepladsen i tabellen. I tilfælde af en udesejr i Silkeborg vil HIK komme à point med førerholdet, FC Midtjylland - et scenarie, der bestemt ikke er usandsynligt, selvom SIF ifølge oddsene går på banen som favorit.

Lidt underligt, hvis man tager de rødklædtes form og placering i betragtning. Jesper Sørensens udvalgte har som de eneste den første sæsonsejr til gode i Superligaen, og det er blot blevet til tre scoringer i otte kampe. Som det ser ud nu, har den tidligere danmarksmester sat direkte kurs tilbage mod 1. Division.

SIF tabte senest 0-1 i Randers, mens det runden forinden blev til et 1-2-nederlag til FC Nordsjælland på hjemmebane. Ikke det nemmeste program for silkeborgenserne, der er i akut selvtillidsunderskud. Holdet har nu fire point op til Esbjerg på den anden side af nedrykningsstregen, og det er i en kamp som den mod oprykningskollegerne, at der simpelthen skal point på kontoen, mens et nederlag vil være meget svært at sluge.

Begge hold var i aktion i midtugens pokalrunde, og her vandt SIF med hele 7-0 på udebane mod FC Sønderborg, mens AGF som forventet bød HIK's reservespækkede hold på anderledes hård modstand og besejrede nordjyderne med 2-1 efter forlænget spilletid. Det er svært at tolke meget ud af de to resultater på grund af den svage modstand til SIF og HIK's nedprioritering af turneringen.

HIK har kun lavet to mål i de seneste to kampe, og med tanke på hjemmeholdets problemer med at finde nettet satser vi på et målfattigt opgør lørdag eftermiddag/aften. Vi har som sagt vanskeligt ved at se, at SIF fortjener favoritværdigheden, og vi tror, at HIK snupper en snæver sejr på 1-0, hvilket giver odds 9.50.

Hjemmeholdet må undvære Ari Mohr Jónsson.

Ingen af de to klubber har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at HIK vinder kampen til odds 3.15