Superligaen i bakspejlet: Defensiven faldt sammen i OB's forsømte fynske forår


I 10 blogartikler vil vi se tilbage på sæsonen, der gik i vores allesammens Superliga. Vi tager de 10 klubber, der også vil være at finde i landets bedste række efter sommerferien, fra en ende af og begynder med OB. Klubben måtte efter et mildt sagt forsømt forår finde sig i, at et (mere eller mindre) genfødt Brøndby-hold til sidst overhalede indenom og forviste De Stribede til den 10. plads, der virkede som en dystopi i vinterpausen, hvor fynboerne lå placeret som nummer fire.

Det meste er gået galt i foråret for OB, der med sin 10. plads endte samme sted som i sæsonen forinden, hvor det godt nok blev til fire point færre, men også ni færre indkasserede mål. Og her finder vi kimen til traditionsklubbens status som forårets mest skuffende mandskab: Defensiven har simpelthen været for hullet og usikker, og rutinerede kræfter som midterforsvareren Anders Møller Christensen og backen Espen Ruud er slet ikke gået i spænd med yngre forsvarsspillere i klubben som Daniel Høegh og Kasper Larsen. Siden Superligaens start i 1991 har OB kun i én sæson lukket flere mål ind (61 i sæsonen 1996/97) end i den forgangne sæson (59).

En af mange besynderlige ting ved det ambitiøse bundhold er, at man de seneste par sæsoner har leveret nogle af de mest underholdende og medrivende kampe, når modstanderen har været FC København, som de fleste nok vil karakterisere som det klart stærkeste hold herhjemme. Godt nok var OB trykket gevaldigt i bund i Parken tilbage i april, da fynboerne med nød og næppe slap afsted med en 1-1'er, men de foregående par møder har vist det format, OB har i sig, men alt for sjældent har givet prøver på i den forgangne sæson.

Én sølle kamp (hjemme mod nedrykkerne fra Horsens) lykkedes det OB at vinde i løbet af foråret, og efter tre sølvmedaljer i træk må man sige, at de to seneste sæsoner har vist, at der er noget helt galt i trupsammensætningen - og/eller i trænerstaben.

Træner Troels Bech blev på et tidspunkt omtalt som potentiel afløser for Morten Olsen som landstræner, og selvom Bech fortsat holder et betragteligt analyse- og underholdningsniveau i forbindelse med interview, så må man bare konstatere, at hans tredje periode i OB har været noget nær en katastrofe; den (altså katastrofen) udeblev trods alt, eftersom klubben ikke rykkede ned. Der skal med al sandsynlighed ske væsentlige forbedringer i første halvdel af næste sæson, hvis Bech skal beholde sit job - og at nævne ham som potentiel landstræner virker i dag absurd.

Spillere med offensiv gennemslagskraft som Bashkim Kadrii, Krisztian Vadocz (falmet gevaldigt i foråret), Emil Larsen og Marcus Pedersen har været nogle af lyspunkterne på et OB-hold, der i foråret har savnet den skadede yngling Rasmus Falk gevaldigt. At ledelsen ikke valgte at benytte sig af sin købsoption på Pedersen (syv ligamål i sæsonen og delt OB-topscorer), kan man godt undre sig en smule over - men nogen Peter Utaka var han jo trods alt ikke, den kære nordmand.

52 scorede mål er sådan set ganske fint - fjerdebedst i Superligaen i sæsonen - og understreger blot den indledende pointe om, at det er den defensive del af spillet, der skal forbedres mærkbart, hvis OB skal have en chance for at ende i den øverste halvdel af landets bedste række i næste sæson. I 2009/10-sæsonen scorede OB'erne til sammenligning 46 kasser ... og endte som nummer to. Men når man spiller 3-3, 2-6 og 3-4, sådan som det blandt andet har været tilfældet i foråret, ja, så skal det gå galt. Den slags resultater hører ikke hjemme i Superligaen, men i Danmarksserien.
 

Klik her for at spille på vinder og top-3-placering i Superligaen 2013/14 hos Unibet