Superligaen: Løverne klarer uafgjort i Viborg


Viborg FF 4.95 Uafgjort 3.75 FC København 1.68 (Kickoff søndag 17:00)


Det var så som så med Ståle-effekten i søndagens kamp i Parken, hvor den hjemvendte norske cheftræner og FC København skuffende måtte nøjes med uafgjort mod oprykkeren FC Vestsjælland. Hjemmeholdets spil var alt andet end imponerende, og det kunne sagtens være endt med et nederlag til mestrene.

En uge senere venter det andet oprykkerhold, Viborg, på udebane, og der er ikke noget, der tyder på, at FCK'erne får det nemmere, end tilfældet var mod FCV - tværtimod. VFF har vundet to kampe i træk med cifrene 3-0 (SønderjyskE) og 3-1 (Esbjerg), og i angrebet har de grønklædte viborgensere Superliga-topscorer Thomas Dalgaard rendende rundt. Fem mål har den langlemmede bomber scoret i to kampe, og syv er det blevet til i alt efter sæsonens første seks runder.

Det skal blive spændende at se, hvordan en vaklende FCK-defensiv vil håndtere en type som Dalgaard. Indtil videre er der blevet roteret godt og grundigt mellem Kris Stadsgaard, Ragnar Sigurdsson og den nytilkomne Olof Mellberg, men ingen af konstellationerne har fungeret optimalt. Helt atypisk er der således gået 10 mål ind på FCK i seks kampe.

Viborg har endnu ikke tabt på eget græs i denne sæson, hvor det er blevet til én sejr og to gange uafgjort; FCK har derimod slet ikke vundet endnu (tre uafgjorte og tre nederlag). Det er derfor ikke just dagsformen, der gør FCK til klar udefavorit med odds 1.68, men snarere den styrkeforskel, der i øjeblikket kun befinder sig på papiret, samt muligvis statistikken de to klubber imellem.

Københavnerne har således vundet de seneste 10 indbyrdes opgør mod VFF. Den seneste ligakamp mellem de to klubber skal vi imidlertid helt tilbage til 2008 for at finde, for Viborg har ikke været oppe i landets bedste række siden dengang, hvor jyderne fik klø 0-3 på eget græs. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at FCK har scoret tre mål mod VFF i hele seks af de seneste otte indbyrdes opgør (målscore 20-5 i Løvernes favør).

I denne sæson har begge mandskabers forsvarskæder ladet en del tilbage at ønske, og både VFF og FCK har lukket 10 mål ind i de første seks kampe. Viborgenserne har dog scoret over dobbelt så mange mål (13) som de hvidklædte fra hovedstaden (6), og den sløje målhøst er årsagen til, at sportsdirektør CV hentede nigerianske Fanendo Adi for et par uger siden. Han skulle kun bruge seks minutter, før han kom på måltavlen for FCK.

Siden kampen mod FCV har der været sagt og skrevet meget om Adi, der først lige har modtaget sin arbejdstilladelse, men som FCK alligevel valgte at lade spille sidste søndag. Var den ikke kommet på plads, havde han siddet udenfor mod VFF, men nu kan Ståle Solbakken altså glæde sig over at have den store angriber med i truppen.

Dalgaard vs. Adi kunne således godt være en af overskrifterne inden kampen, og det er bestemt sandsynligt, at det bliver en af disse to farlige herrer, der kommer til at afgøre kampen - hvis ikke de begge får noget at skulle have sagt. Det er svært at argumentere for at satse på FCK til så lavt et odds, og vi hælder da også til X'et i en kamp mellem to klubber, der befinder sig i hver sin ende af formbarometret. Overvej desuden et sats på, at begge hold scorer til odds 1.72.

FCK må undvære Rurik Gislason, der brækkede en knogle i hånden i den seneste kamp.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.75
 

Klik her for at spille på Superligaen hos Unibet