Superligaen: Modsætninger mødes og spiller uafgjort i topkamp i Randers


Randers FC har fået den bedste sæsonstart i klubbens historie og ligger inden søndagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland nummer tre i Superligaen med 17 point efter ni runder. Imponerende og en smule overraskende at et målgennemsnit på én scoring per kamp har kunnet kaste et pointsnit på lige under to af sig. En del af forklaringen skal findes i en yderst solid defensiv, der har holdt nullet i fem ud af sæsonens ni ligakampe.

Det bliver lidt af en udfordring for de lyseblå forsvarsværker søndag eftermiddag, når FC Nordsjælland kommer på besøg med en af landets bedste offensiver inklusiv Superliga-topscorer Uffe Bech. Colin Todd & Co. kan dog glæde sig over, at 10 af FCN's 15 sæsontræffere er sat ind hjemme i Farum

Det er interessant at iagttage, at mens RFC's succes er bygget på et solidt fundament af defensive dyder, så er det snarere på trods af sin defensiv, at Tigrene fra Farum befinder sig på andenpladsen i Superligaen. Hele 13 mål har den rødgule forsvarskæde lukket ind, så det siger sig selv, at der skal laves mange scoringer i den anden ende, hvis sejrene skal i land. Men det er de kommet, og FCN har vundet seks ud af sæsonens ni ligakampe.

Historisk set har RFC det svært mod Farum-klubben. Det er således ikke lykkedes randrusianerne at besejre FCN i de seneste syv forsøg - syv kampe, der har kastet tre FCN-sejre af sig samt fire uafgjorte. Den seneste kamp mellem klubberne blev også spillet i Randers, og dengang i begyndelsen af maj stak gæsterne af med en 1-0-sejr. Til sammenligning er det aldrig lykkedes RFC at vinde i Farum.

Siden 0-3-nederlaget på hjemmebane til Brøndby har FCN vundet tre gange 2-1, og spørgsmålet er, hvor længe Bech & Co. kan blive ved med at balancere på en resultatmæssig knivsæg og alligevel stikke af med alle tre point til sidst.

Der er som sagt indledningsvis lagt op til en kamp mellem én af rækkens bedste defensiver og én af de bedste offensiver, og det bliver spændende at se, om hjemmeholdet kan holde buret rent for fjerde gang i træk. Siden 0-3-nederlaget på hjemmebane til Brøndby har FCN vundet tre gange 2-1, og spørgsmålet er, hvor længe Bech & Co. kan blive ved med at balancere på en resultatmæssig knivsæg og alligevel stikke af med alle tre point til sidst.

Fire ud af de seneste seks indbyrdes opgør er endt uafgjort mellem RFC og FCN, og X'et giver odds 3.40 søndag eftermiddag. Hvis der skal holdes snor i det suveræne førerhold, FCM, der smadrede Hobro 5-1 fredag aften, så skal der tre point på kontoen, men det tegner til at blive en yderst tæt forestilling, der meget vel kan blive afgjort af et enkelt mål. Vi tror på en målfattig omgang og et uafgjort resultat. Under 2.5 mål giver odds 1.85.

Hjemmeholdet er fortsat uden Jonas Borring.

Gæsterne må klare sig uden Oliver Thychosen, Joe Sise og Lasse Petry.

Ingen af klubberne har spillere i karantæne.

1, X eller 2?
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40