Superligaen: OB og Randers krydser for fjerde gang i træk


OB og Randers FC er reelt de to eneste klubber i Superligaen, der ikke har andet end æren at spille for i de sidste tre spillerunder. Begge hold har 37 point efter 30 runder og ligger på henholdsvis syvende- og ottendepladsen med syv point ned til stregen og fem point op til den femteplads, der giver kvalifikation til Europa League efter sommerferien.

Den seneste måneds tid har der heller ikke været meget at råbe hurra for hverken i Odense eller Randers, hvor det kun er blevet til én sejr i de seneste fire runder. Mens OB vandt i den seneste runde på udebane mod kriseramte AGF (1-0), skal vi tilbage til den 21. april for at finde RFC's seneste sejr (2-1, der dog var ganske imponerende, eftersom modstanderen var AaB i Aalborg.

"Det er sejrene i træk, der for alvor flytter noget, når vi skal gøre boet op. Vi viste mod AGF, at vi kan være meget svære at score imod, når vi rykker sammen som hold, mens vi kan være giftige på kontra. Det kunne være et værktøj til at vippe kampen til vores fordel", siger cheftræner Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Kigger vi på de seneste par sæsoner, må man sige, at de to klubber har spillet meget tætte og målfattige opgør rent resultatmæssigt; de seneste tre indbyrdes ligakampe er således endt uafgjort (én gang 0-0 og ved de seneste to lejligheder 1-1). Historisk set har OB dog et overtag i hjemmekampene mod Hestene fra Kronjylland med resultatstatistikken 6-4-3.

Vi vil ikke blive overraskede, hvis vi får den fjerde pointdeling mellem OB og RFC torsdag aften i Odense, og til odds 3.45 er det da også umiddelbart her, spilværdien ligger. Randers har på det seneste fundet tilbage til sin tidligere status som rækkens uafgjortspecialister med to gange uafgjort ud af fire mulige, og selvom det er næsten halvanden måned siden, OB sidst spillede uafgjort på hjemmebane, så har De Stribede set over hele sæsonen spillet lige over en tredjedel af kampene på eget græs uafgjort (5 ud af 14)

OB er uden de skadede spillere Dusan Djuric, Jacob Barrett, Azer Busuladzic, Jeppe Hansen og Jesper Christiansen.

RFC er fortsat uden de tre skadede spillere Johnny Thomsen, Jonas Borring og Lasse Rise.

Hjemmeholdet har desuden midtbanefighteren Martin Spelmann i karantæne.

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.45