Superligaen: Optakt og spilforslag til AC Horsens-Brøndby


AC Horsens 2.65 Uafgjort 3.85 Brøndby 2.30 (Kickoff mandag kl. 17:00)
 

Som mange forudså er det mandag, det gælder for AC Horsens og Brøndby. Her afgøres det, hvilken af de to klubber, der må forberede sig på at skulle spille i den næstbedste række efter sommerferien. Stort set hele sæsonen har de to gulklædte mandskaber ligget og flirtet med nedrykningsstregen, så at det bliver enten ACH eller BIF, der trækker Sorteper, kommer ikke som den store overraskelse.

Det gjorde det til gengæld, at BIF slog FC Nordsjællands sølvvindere hele 4-0 i torsdags foran et tætpakket Brøndby Stadion og dermed fik det bedste udgangspunkt forud for nedrykningsgyseren i Horsens. Med sejren - og ACH's nederlag til SønderjyskE - kan BIF nu nøjes med det ene point for at overleve i Superligaen.

Alt tyder dog på, at det bliver en tæt kamp med masser af fight. Spillerne ved, at de skal give alt, hvad de har i sæsonens sidste kamp, om de så skal humpe rundt de næste par uger. Interessant er det faktum også, at hjemmeholdet har tre tidligere BIF-spillere, Retov, Spelmann og Rasmussen, hvoraf særligt de to sidstnævnte sikkert gerne vil give det ultimative bevis på, at den københavnske vestegnsklub ikke skulle have sagt farvel til dem.

Set i det historiske perspektiv har hjemmebanefordelen altid været markant mellem de to klubber. Hjemme i Østjylland har ACH således vundet fem af de ni indbyrdes kampe mod BIF, der kun har taget sejren to gange. Når kampene er spillet i Brøndby, har hjemmeholdet vundet seks gange ud af 11, mens Den Gule Fare blot har vundet tre. Det giver en samlet resultatstatistik på otte sejre til hver klub og fire uafgjorte, siden ACH trådte ind i Superligaen i 2005.

Kigger vi på de seneste kampe, tegner der sig dog et billede af et ACH-mandskab, der har haft godt styr på BIF. Ud af de seneste ni ligakampe mellem de to klubber har ACH således vundet de seks, mens BIF kun har vundet én i form af det seneste indbyrdes opgør, der blev spillet på Brøndby Stadion i november (2-0). Vi skal næsten fem år tilbage i tiden for at finde den seneste BIF-sejr i Horsens i Superligaen. Dengang vandt gæsterne 1-0 på mål af Thomas Rasmussen.

Mens ACH har tabt to af de seneste tre ligakampe, er Brøndby anderledes godt kørende: Auri & Co. er ubesejret i de seneste fem ligakampe, der inkluderer to sejre (over FCN og OB). ACH er dog ikke til at spøge med på hjemmebane. I den nederste halvdel af Superligaen er det således kun AGF (22 point), der har skrabet flere point sammen på eget græs end Johnny Mølbys mandskab (20) - ikke umiddelbart godt nyt for BIF, der på udebane kun er undergået af netop ACH og Silkeborg.

En del står og faldet med, om hjemmeholdets offensiv kan få tingene til at flyde mandag eftermiddag. Med beskedne 31 mål i sæsonens 32 kampe er ACH det mest tandløse mandskab i rækken, og hvis ikke holdet finder vejen til nettet mod BIF, så er nedrykninge en realitet. Kampen er noget nær umulig at forudse på grund af alle de alternative faktorer, der spiller ind - ikke mindst nervøsiteten. Odds 3.85 på X'et repræsenterer ganske fin spilværdi, så det er det, vi satser på.

Hjemmeholdet har forsvarsspilleren Mads Agesen i karantæne, efter at han blev udvist i kampen mod SønderjyskE.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.85


Klik her for at spille på kampen mellem ACH og BIF hos Unibet