Superligaen: Optakt og spilforslag til AC Horsens-Randers FC


AC Horsens 2.60 Uafgjort 3.30 Randers FC 2.60 (Kickoff søndag kl. 14:00)


Blot halvanden uge efter at de to hold spillede pokalsemifinale i Horsens, mødes AC Horsens og Randers FC på samme bane - men denne gang i Superligaen. Hjemmeholdet har revanche til gode efter at være blevet "snydt" for finalepladsen i Parken, og point på eget græs er ved at være et krav, hvis advarselslamperne ikke skal skifte farve fra gul til rød for Den Gule Fare, der befinder sig à point med Silkeborg og Brøndby i bunden af tabellen.

Der er dog ikke meget at finde optimismen i for Johnny Mølby & Co., der nu ikke har vundet i de seneste seks ligakampe. Senest blev det godt nok til et enkelt point på udebane i Aarhus, men i kampen forinden blev holdet sendt hjem fra Herning med en syngende lussing på 2-5. ACH har kun scoret fire mål i de seneste fire kampe i Superligaen, og med en betragtelig mængde skadede stamspillere udenfor er det op ad bakke for østjyderne helt frem til sæsonafslutningen den 20. maj.

Oprykkerne fra Randers har ikke grund til at være lige så tynget af bekymringer som søndagens modstander. På bundlinjen står, at Hestene er i pokalfinalen og pt. ligger til at vinde bronzemedaljer i Superligaen. Mellem linjerne står imidlertid, at holdet ikke har hverken vundet eller scoret i sine seneste tre ligakampe, og at AaB på fjerdepladsen nu kun er tre point fra at overhale de lyseblå randrusianere indenom.

RFC er det tredjemindst scorende hold på fremmed græs i Superligaen; blot 14 mål er det blevet til i 14 udekampe i denne sæson. Det har kun Esbjerg og søndagens modstander, ACH, gjort dårligere. Til sammenligning er ACH det næstmindst scorende mandskab i egen hule med 15 kasser i 14 kampe. Forvent derfor ikke er målfest i det østjyske søndag eftermiddag, hvor under 2.5 mål kaster odds 1.75 af sig.

Det kunne meget vel ende med, at begge klubber spiller deres anden uafgjorte kamp i træk søndag i Horsens. Det vil i så fald være femte gang i otte indbyrdes kampe i Horsens og en gentagelse af resultatet i novemberkampen i Randers mellem de to jyske klubber; 0-0 endte det dengang. Som et kuriosum skal det nævnes, at der kun er blevet scoret to mål i alt i de seneste fem indbyrdes ligakampe.

Gæsterne må undvære Jonas Kamper og Adama Tamboura, der begge er i karantæne.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.30


Klik her for at spille på kampen mellem ACH og RFC hos Unibet