Superligaen: Optakt og spilforslag til Brøndby-Silkeborg IF


Brøndby 1.90 Uafgjort 3.40 Silkeborg IF 4.00 (Kickoff søndag kl. 17:00)


Klichéen bundgyser klæber sig til denne kamp mellem to traditionsklubber, der risikerer at skulle tage den tunge tur ned i 1. Division efter sommerferien. Brøndby og Silkeborg ligger à point med tre point op til SønderjyskE på niendepladsen, og BIF kan kun prale af at ligge over nedrykningsstregen i kraft af en bedre målscore end AC Horsens.

Auri Skarbalius må gå rundt med svedige håndflader op til kampen, hvor det skal blive spændende at se, hvor meget torsdagens pokalnederlag efter forlænget spilletid til Esbjerg sidder i de gulklædte spillere, der i forvejen ikke kan mønstre meget moral. I sidste weekend kollapsede BIF foran de tomme tribuner på Brøndby Stadion og tabte hele 0-3 til SønderjyskE, men til kampen mod SIF må vestegnsklubben igen lukke tilhængerne ind.

"Vi skal have en sejr. Der er ikke så meget at rafle om, for der er kun seks kampe tilbage, så timeglasset er ved at rinde ud. Vi kan ikke løbe fra, at det er en super vigtig kamp", siger BIF-forsvareren Dario Dumic til klubbens hjemmeside.

SIF kommer til Brøndby med en vigtig 3-1-hjemmesejr over AGF i sportstaskerne, og i de seneste uger har vi set et SIF-hold, der er begyndt at samle point sammen. To sejre i tre kampe er det således blevet til. Søndag må holdet dog undvære sin absolutte topscorer, tyske Marvin Pourie, der er i karantæne. Det er svært at se, hvem scoringerne ellers skal komme fra. 13 af SIF's 30 sæsonmål har Pourie stået for, og i sejren mod AGF satte han to kasser ind.

Det er traditionelt meget tætte opgør, der bliver spillet mellem de to klubber. De seneste fem indbyrdes kampe er således blevet afgjort til det ene holds fordel med en margin på blot et enkelt mål. De to kampe inden da endte uafgjort 2-2. BIF kan glæde sig over at have haft overtaget mod SIF på det seneste, hvor det er blevet til tre sejre i træk. Vi skal tilbage til 2010 for at finde den seneste SIF-sejr på Brøndby Stadion.

Trætte Brøndby-ben kombineret med kampens betydning og fraværet af Pourie gør, at vi tror på en relativt målfattig kamp mellem to hold, der har haft svært ved at finde vejen til nettet sæsonen igennem. 1-1 til odds 6.75 er bestemt sandsynligt.

Hjemmeholdet har ingen spillere i karantæne, men må fortsat se bort fra de to langtidsskadede spillere Franck Semou og Martin Bernburg. SIF må undvære de langtidsskadede Lasse Heinze og Thorbjørn Holst.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.40


Klik her for at spille på kampen mellem BIF og SIF hos Unibet