Superligaen: Optakt og spilforslag til den sene søndagskamp Brøndby-FC Midtjylland


Brøndby 2.55 Uafgjort 3.35 FC Midtjylland 2.65 (Kickoff søndag kl. 19:00)
 

Brøndby kan med en hjemmesejr i søndagens opgør mod FC Midtjylland hoppe op over nedrykningsstregen - i hvert fald for en stund inden SønderjyskE spiller mandagskamp mod Esbjerg. Gæsterne fra FCM derimod kan stort set lukke det hul, der længe har været mellem de nederste seks hold og de øverste seks i Superligaen.

Søndagens hjemmehold er gået fra den ene yderlighed til den anden i forårets to første kampe. I forårspremieren tabte BIF 0-2 hjemme til Randers, mens det i sidste uges kamp blev til en overraskende 3-0-sejr på udebane mod AGF. FCM er derimod fortsat ubesejret i Superligaen i år, efter at midtjyderne besejrede SønderjyskE 1-0 hjemme i den første kamp og spillede 1-1 på samme bane ugen efter mod FC Nordsjællands danske mestre.

Brøndby har ikke haft det nemt mod Ulvene i Superligaen på det seneste, og vi skal hele otte kampe tilbage for at finde den seneste BIF-gevinst. Det var i august 2010, hvor vestegnsklubben vandt 1-0 på eget græs. Siden dengang er det blevet til fire FCM-sejre og tre uafgjorte. Sidste efterår spillede de to klubber i Herning to gange på lidt over en måned, og her endte begge opgør 1-1. Endnu en 1-1'er denne søndag midt i marts giver odds 6.50. Det er dog kun tre ud af 19 indbyrdes kampe på Brøndby Stadion, der er endt uafgjort - i Herning er tallet 10 ud af 19.

Brøndby Stadion har været langt fra tidligere tiders fort i denne sæson, hvor hjemmeholdet blot har scoret ét mål per hjemmekamp og har tabt halvdelen af de 10 kampe på eget græs. FC Midtjylland har ikke tabt i sine to seneste udekampe, hvilket dog ikke kan skjule det faktum, at Ulvene er det dårligste udehold i Superligaen med sølle otte point i 10 kampe på fremmed græs.

BIF var langt fra imponerende i midtugen, da man i den første semifinalekamp i pokalturneringen spillede 1-1 mod Esbjerg på Brøndby Stadion. Med tanke på hvor tætte de seneste mange opgør mod FCM har været, så er X'et bestemt muligt i søndagens sene kamp. Interessant er det, at de to klubber aldrig har spillet 0-0 mod hinanden i landets bedste række. 1-1 eller 2-2 ligner et realistisk bud på resultatet.

Hjemmeholdet må undvære Martin Albrechtsen, der er i karantæne, samt den skadede førstemålmand Michael Tørnes og de ligeledes skadede Mikkel Thygesen, Franck Semou og Martin Bernburg. FCM har Santiago Villafane på skadeslisten.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.35


Klik her for at spille på kampen mellem BIF og FCM hos Unibet.